Er du en af de heldige ejere af et charmerende 70’er-hus? Så kender du sikkert også følelsen af, at radiatoren skal skrues lidt for højt op, når vintervinden piber ind gennem murværket. Energipriserne stiger, og klimaaftrykket banker på samvittigheden – så tanken om at efterisolere hulmuren melder sig hurtigt.

Men kan du egentlig selv kaste dig ud i projektet med boremaskine og isoleringsgranulat, eller er det klogere (og billigere i længden) at tilkalde en professionel? Svaret ligger gemt i alt fra hulrummets bredde og murværkets tilstand til reglerne i Bygningsreglementet og risikoen for fugt.

I denne artikel guider vi dig gennem:

• Hvad der kendetegner hulmuren i et typisk 70’er-hus – og hvorfor den ofte er underisoleret.
• Alt du skal vide, før du beslutter dig for gør-det-selv eller fagmand: materialer, udstyr og de klassiske faldgruber.
• En trin-for-trin-guide til selve arbejdet – fra forundersøgelse og boreplan til efterkontrol og dokumentation.

Med andre ord: Vi klæder dig på til at træffe den rigtige beslutning, spare på både varmeregningen og CO₂-kontoen – uden at risikere fugt, skimmelsvamp eller andre ærgerlige overraskelser. Læs med, før du borer det første hul!

Hvad kendetegner hulmuren i et 70’er-hus – og kan den efterisoleres?

De fleste parcel- og typehuse fra 1970’erne er opført med en 30-35 cm tyk ydervæg bestående af et formuret teglfacade, et ca. 7-9 cm hulrum og en bagmur af letbetonblokke eller tegl. I hulrummet blev der som regel kun indlagt 25-50 mm mineraluldsbatts eller slet ingenting, fordi energikravene først blev skærpet markant i 1979. Resultatet er en væg, der i dag ofte har en U-værdi omkring 0,7-1,0 W/m²K – mere end dobbelt så høj som nutidens minimumskrav.

Typiske svagheder og fugtrisici

• Smal eller uren hulmur: Spildmørtel, gamle isoleringsrester eller murbindere kan blokere den frie luftcirkulation og hindre en ensartet efterfyldning.
• Slagregn på udsatte facader: Vest- og sydvendte gavle uden udhæng er mest sårbare. Fugt kan transporteres gennem murværket og lagres i ny isolering, hvis materialevalg og densitet ikke er korrekt.
• Nedbrudte murbindere: Bindere af galvaniseret stål kan være tærede efter 40-50 år. Øget risiko for frostsprængninger og kuldebroer.
• Manglende sokkel- og murkronedetaljer: Kuldebro ved overgangen til terrændæk samt opadstigende fugt fra soklen kan give skimmelvækst på indervæggen.

Før du beslutter dig: De nødvendige forundersøgelser

En grundig tilstandsvurdering er altafgørende, før du hælder nyt isoleringsgranulat ind i hulmuren. Gennemfør – eller få en byggesagkyndig til at gennemføre – følgende kontroller:

1. Visuel og mekanisk vurdering af murværket
   Kontrollér fuger, teglsten og puds for frost- eller sætningsskader. Porøse sten suger mere vand og øger fugtrisikoen efter isolering.
2. Slagregnsudsathed (SBI 249-metoden)
   Inddel facaderne i slagregnskategorier 1-4. Facader i kategori 3-4 skal have ekstra fokus på åndbarhed og drænbarhed af isoleringen.
3. Hulrumsbredde og renhed
   Udfør boreprøver for at måle bredde og dokumentere eventuel mørtelfyld. Et hulrum bør være minimum 45 mm frit for at kunne efterisoleres med de gængse løsninger.
4. Murbinderes tilstand og afstand
   Endoskopi eller udtrækstest viser, om eksisterende bindere skal udskiftes eller suppleres med rustfri typer, før hulrummet lukkes til.
5. Sokkel/dampspærre
   Tjek om der er effektive kapillarbrydende lag. Hvis fugt kan trænge ind nedefra, forværres problemet, når hulmuren fyldes.
6. Eksisterende isolering
   Registrér materiale, tykkelse og kompression. Uensartet gammel isolering fjernes ofte bedst, før man efterfylder med nyt.

Regler, energikrav og hvornår du skal have professionel hjælp

• Bygningsreglementet (BR18) § 298: Ved energiforbedrende arbejder skal konstruktionen bringes ned på et mindstekrav på U ≤ 0,60 W/m²K for ydervægge, hvis det er rentabelt. Efterisolering af en 70’er-hulmur vil næsten altid kunne opfylde dette.
• Fugt- og ventilation: BR og SBi-anvisning 224 kræver, at man dokumenterer, at kritisk relativ fugtighed ikke overskrides. Det betyder typisk en simpel hygrotermisk beregning eller et notat fra en rådgiver.
• Byggetilladelse: Selve hulmursisoleringen er ikke ansøgningspligtig, men ændrer du samtidig på facaden (fx efterfølgende yderligere facadeisolering eller udskiftning af vinduer), kan det udløse krav om anmeldelse.
• Rådgiver påkrævet? Du bør involvere en certificeret energikonsulent eller bygningsingeniør, når:
  • der er konstateret fugt i indervægge, kældergulve eller loft
  • hulrummet er < 50 mm, eller facaden er i slagregnskategori 4
  • murens bæreevne er tvivlsom på grund af tærede murbindere
• Tilskud og dokumentation: Vælg materialer og udførelse, der kan CE-dokumenteres, hvis du vil søge energitilskud eller håndværkerfradrag.

Konklusion: Langt de fleste hulmure i 70’er-huse kan efterisoleres med stor energibesparelse, men kun hvis hulrummet er rent og tørt, murværket sundt, og slagregnsbelastningen håndteres korrekt. En omhyggelig forundersøgelse er derfor nøglen til et vellykket projekt uden skjulte fugtfælder.

Gør det selv eller fagmand? Materialer, udstyr og faldgruber

Drømmen om selv at blæse nyt liv i hulmuren kan være fristende, men 70’er-huse rummer en række tekniske ubekendte, som let kan vælte regnestykket. Nedenfor finder du en praktisk tjekliste, der kan hjælpe dig med at afklare, om projektet hører hjemme i gør-det-selv-kategorien – eller om du bør ringe til en certificeret isolatør.

Hvornår er gør det selv realistisk?

• Hulrummet er ≥ 50 mm bredt, rent og uden synligt puds- eller mørtelrester.
• Facaden er i god, ubrudt stand – ingen frostsprængninger, revner eller afskallet fuge.
• Huset ligger i svag til moderat slagregnszone (jvf. SBI-kort).
• Der er ingen fugt- eller skimmelhistorik indvendigt.
• Du har adgang til det korrekte udstyr (blæsemaskine med kontinuerlig densitetskontrol) og kender reglerne for boreinterval og udfugning.

… og hvornår skal du involvere en fagmand?

• Smal (< 50 mm) eller tilsmudset hulmur – risiko for kuldebroer og sætningslommer.
• Porøst og frostramt murværk – kræver typisk først reparation eller omfugning.
• Zoner med kraftig slagregn (f.eks. Vestkysten) – behov for diffusionsåbne, fugtafvisende løsninger og indgående erfarenhed med fugetest.
• Eksisterende fugtskader, salte eller misfarvninger på yder- eller indervægge.
• Når du ønsker garantiordning (10-års Hulmursisolerings­garanti) og/eller vil søge energirenoveringstilskud. Disse kræver dokumentation fra certificeret isolatør.

Materialevalg – Fordele og ulemper

Materiale	Fordele	Ulemper / risici
EPS-perler m. lim	Lav vægt – minimal belastning på murbindere. Vandafvisende, men diffusionsåben. Sætter sig næsten ikke.	Kræver korrekt limdosering – ellers synker perlerne. Perler kan blæse ud ved senere fugearbejde.
Mineraluld-granulat	Gode brandegenskaber (A1). Kapillærbrydende struktur – håndterer mindre fugt. Lettere at fylde komplekse hulrum fuldt ud.	Kan sætte sig 3-8 %, hvis densitet ikke styres løbende. Absorberer mere fugt end EPS – kræver tør mur og god udluftning.
Ekspanderende skum (PU- eller fenolskum)	Fylder selv smalle hulrum helt ud. Høj isoleringsevne (lambdaværdi ≈ 0,025).	Svær at fjerne/rette op senere. Kræver professionel sprøjteudstyr og præcis styring af reaktionstid. Større miljøbelastning.

Nødvendigt udstyr og korrekt boremønster

1. Blæsemaskine med regulerbar luft- og materiale­flow, densitetsmåler samt antistatisk slange.
2. Boreværktøj: Slagboremaskine med 22-24 mm murbor (kernebore ved hårde klinker).
3. Boremønster: typisk 2-3 huller pr. m², diagonalt forskudt, max. 450 mm afstand. Begynd nedefra og arbejd opad for at undgå ”luftlommer”.
4. Inspektionsudstyr: endoskopkamera, termografikamera og fugtmåler til kontrol før/efter.
5. Fugemørtel + farvepigment til reparation, så facaden får samme kulør som eksisterende.

Kvalitetssikring – Sådan undgår du faldgruber

• Mål densitet mindst hver 2. sæk; for EPS ca. 14-15 kg/m³, for mineraluld ca. 30-33 kg/m³.
• Stop arbejdet ved dårligt vejr – indblæsning under slagregn giver risiko for vand i hulrummet.
• Tag borekerner flere steder for at kontrollere renhed og hulrumsbredde, før du går i gang.
• Afslut med termografi 1-2 dage efter isolering for at finde eventuelle ”huller”.

No-go-scenarier

Hvis du genkender ét eller flere forhold herunder, skal du ikke kaste dig ud i et DIY-projekt:

• Hulmuren er fyldt med mørtelklatter eller har bredde under 40 mm.
• Murstensfacaden har synlige revner/frostafskalninger, eller murbindere er rustne.
• Boligen ligger i slagregnzone 3-4 og har ingen udhæng.
• Der er konstateret interiørskimmel, kondens eller høj fugt ved indervægge.

Garanti, forsikring og tilskud

• Kun firmaer med anerkendt hulmursisolerings­certifikat kan udstede 10-års garantiordning – et krav fra flere forsikringsselskaber.
• Energistyrelsens tilskud (Bygningspuljen) udbetales kun med dokumenteret energiramme-beregning og færdigmelding fra autoriseret isolatør.
• Selvisolerer du, risikerer du tabt dækning ved senere fugtskader – tjek altid policen!
• Ved salg af huset kan køber kræve dokumentation for det udførte arbejde; fagmandens rapport gør ejendomshandlen lettere.

Sammenfattende: Er hulmuren bred, ren og tør, og har du adgang til professionelt blæseudstyr, kan et gør-det-selv-projekt være muligt. Men så snart der opstår usikkerhed om fugt, murværks­tilstand eller krav til dokumentation, er pengene til en certificeret isolatør som regel givet godt ud.

Trin for trin: Efterisolering, detaljeløsninger og efterkontrol

1. Boreprøver
   Bor 10-12 mm huller i fugerne for hver facade. Brug en hulmurskrog eller støvsuger til at trække materiale ud og vurdér:
   • Hulrumsbredde (min. 50 mm for de fleste granulattyper).
   • Om der allerede ligger gammel, nedbrudt isolering.
   • Murbindernes tilstand og om de er rustne.
2. Endoskopi
   Før et endoskopkamera ind i borehullet for at kontrollere, om hulrummet er rent og frit for mørtelklumper. Er der fyldt mørtel > 10 %, bør hulrummet renses eller fravælges.
3. Termografi
   En hurtig IR-scanning (helst på en kold, blæsende dag) afslører kuldebroer og fugtstriber, der skal løses inden efterisoleringen.
4. Slagregnsudsathed og fugt
   Klassificér hver facade (SV-mur mere udsat end NØ-mur). Er facaden i den hårde ende, bør du vælge et vandafvisende granulat (fx EPS med grafit) og sikre diffusionsåben fugeopretning efterfølgende.

2. Klargøring af hulrummet

• Rensning: Blæs evt. med trykluft eller brug en tynd stang for at fjerne løst puds og fugesand. I professionelle setups anvendes ofte en specialdyse, der suger støv ud samtidig.
• Boreplan: Marker et 450 × 450 mm gitter. Start 150 mm fra hjørner og afslut 150 mm før sokkel og tagudhæng. Hold boremønsteret konsekvent for ens fordeling af materialet.
• Afdækning: Dæk vindueskarme, terræn og ventilationsriste. Granulat i tagrenden er dyrt spild!

3. Udførelse: Fyldning og løbende kontrol

1. Valg af indblæsningsdyse og tryk
   – EPS-perler: 0,2-0,3 bar, dyse Ø12 mm.
   – Mineraluld: 0,3-0,4 bar, dyse Ø19 mm.
   For højt tryk kan presse fugerne og give revner; for lavt tryk giver lommer.
2. Løbende densitetskontrol
   Vej en spand med 10 liter materialespild fra en prøveåbning. Sammenlign med producentens tabel: typisk 14-16 kg/m³ for EPS, 35-40 kg/m³ for mineraluld. Justér tryk/flow om nødvendigt.
3. Fyldningsgrad
   Når materialet begynder at stå i borehullet, stop indblæsningen og gå videre til næste hul. En følerstav kan bruges til hurtigt at tjekke for hulrum.

4. Afslutning og detaljeløsninger

• Udbedring af borehuller: Brug matchende farve- og mørteltype (NHL-5 eller KC 50/50/700 for 70’er-tegl). Fugen skal være plan med eksisterende, så slagregn ikke står i “kopper”.
• Kuldebroer ved vinduer/døre: Efterisoler smygge med 10-20 mm vakuum- eller PUR-plader og afslut med diffusionsåben vinduesfuge.
• Sokkel: Sørg for min. 150 mm fri afstand mellem terræn og murværk. Indblæsning må ikke fylde sokkelvulsten – det kan trække fugt op.
• Murkrone og udmuringer: Tjek at tagudhænget er intakt, og at der er skifersålbænke eller alu-dryp for at undgå vandnedslag i den nyisoleredes murskive.
• Ventilation: Fasthold ventilationsriste til krybekælder/loft, og undgå at isolere over dem. Dårlig udluftning kan give kondens i hulrummet.

5. Dokumentation og efterkontrol

1. Termografi, del 2: Gentag IR-scanning 24-48 timer efter færdig indblæsning. Ensartet farve = fyldt hulrum.
2. Fugtmåling: Bor ét kontrolhul pr. facade efter 3-6 måneder og mål træ-/murfugt. < 5 % træfugt svarer typisk til OK murfugt.
3. Fotodokumentation: Gem billeder af boreplan, fyldningskontrol og efterreparation til evt. forsikringssag.
4. Garantibevis: En certificeret isolatør udsteder oftest 10 års garanti. Gør-det-selv? Så gem kvitteringer på materialer og noter målinger.

6. Økonomi, energibesparelse og vedligehold

• Typisk pris (2024-niveau): 110-140 kr./m² ved gør-det-selv; 180-250 kr./m² inkl. fagmand og garanti.
• Besparelse: 15-25 kWh/m²/år – ca. 5.000-7.000 kr./år for et 160 m² hus med gas- eller elvarme. Tilbage­betaling 3-7 år afhængigt af energipris.
• Vedligehold: Tjek fuger og murkrone hvert 5. år. Reparer nedbrudte fuger hurtigt for at beskytte isoleringen mod slagregn.
• Tilskud: Hulmursisolering udløser ikke længere fradrag i Bygningspuljen, men håndværkerfradraget (skattefradrag på arbejdsløn) kan stadig anvendes ved professionel udførelse.

Giver du dig god tid til forundersøgelser, bruger det rigtige materiale og sikrer omhyggelig fugeopretning, kan hulmurs­isolering i 70’er-huset være et af de hurtigste – og billigste – energiløft, du selv kan stå for.