Hvad isolerer bedst flamingo eller Rockwool? Den overraskende vinder – hvad det betyder for din varmeregning

Du har sikkert hørt håndværker­snakken: “Rockwool er altid bedst”, “Flamingo holder varmen som intet andet”, “Det ene sparer dig tusindvis af kroner”. Men hvad siger tallene egentlig – og hvad betyder valget for din næste varmeregning?

I denne artikel dykker vi ned i den klassiske duel EPS-flamingo vs. Rockwool-stenuld. Vi kigger på hårde fakta (lambda-værdier, U-tal, CO₂-aftryk), river myter fra hinanden og viser dig, hvor de to materialer hver især brillierer – eller falder igennem.

Glæd dig til et overraskende resultat: Den “bedste” isolering er ikke nødvendigvis den, du tror … og forskellen på varmeregningen kan vise sig at være forbløffende lille. Til gengæld kan konstruktionen, brandkravene og montagen vende hele regnestykket på hovedet.

Er du klar til at spare penge, undgå byggefejl og træffe et valg, du ikke fortryder om 10 år? Så læs videre – svaret (og regneeksemplet) kommer lige om lidt.

Kort svar: Hvad isolerer bedst – flamingo (EPS) eller Rockwool (stenuld)? Den overraskende vinder er… marginalt EPS på ren varmeisolering, men valget afgøres af konstruktionen

“Flamingo” er den folkelige betegnelse for ekspanderet polystyren (EPS). “Rockwool” er på sin side et brandnavn for stenuld, som hører under gruppen mineraluld. Begge materialer er altså velkendte isoleringsprodukter, men de adskiller sig på sammensætning og de konstruktioner, de passer bedst til.

Ren varmeisolering (lambda-værdier)

• EPS: typisk λ = 0,031-0,038 W/m K (grafit-EPS i den lave ende).
• Stenuld: typisk λ = 0,034-0,037 W/m K.

Det betyder, at EPS – i visse kvaliteter – kan være 5-10 % bedre pr. millimeter. Men forskellen er så lille, at den ofte forsvinder i det virkelige byggeri, hvor tæthed, kuldebroer og omhyggelig udførelse har langt større betydning for det samlede varmetab.

Den “overraskende vinder” er derfor sjældent det ene materiale i sig selv, men den løsning der passer til konstruktionen og bliver lagt korrekt uden luftspalter.

Hurtigt overblik over egenskaber (Bolius, 22.03.2024)

• Mineraluld / stenuld
  • Alsidigt: fås som batts, ruller, granulat og trykfaste plader.
  • Meget gode brandegenskaber – smelter ikke ved almindelig bygningsbrand.
  • Bruges bredt i vægge, lofter, tekniske installationer og kan også placeres under beton (hårde plader).
• EPS
  • Høj trykstyrke – populært i terrændæk og som indstøbning under gulve.
  • Anvendes i nye hulmure og som granulat ved efterisolering.
  • Grafit-EPS giver ekstra lav lambda til tynde konstruktioner.
  • Er et plastprodukt og skal derfor ligge i lukkede, brandbeskyttede konstruktioner.

Konklusionen er klar: EPS har en marginal termisk fordel på papiret, men i praksis er det konstruktionen, tykkelsen og håndværket, der afgør, om dit hus holder godt på varmen – ikke om der står “flamingo” eller “Rockwool” på pakken.

Kilde: Bolius – “Kend din isolering: Guide til 7 slags isolering”, 22.03.2024

Hvad betyder det for din varmeregning? Regneeksempel viser, at forskellen ofte er forsvindende lille

Forskellen på λ-værdierne for flamingo (EPS) og Rockwool (stenuld) lyder umiddelbart som noget, der burde slå markant igennem på varmeregningen – men det gør den sjældent. Når du først kommer op i en fornuftig tykkelse (fx 300 mm på loftet), bliver ekstraregningen for det “dårligste” materiale næsten mikroskopisk.

Et hurtigt regneeksempel

1. Forudsætninger
   Loftet isoleres homogent i 300 mm uden kuldebroer.
   
   • EPS: λ = 0,034 W/mK
   • Stenuld: λ = 0,037 W/mK
   • Opvarmet bolig i Danmark: ca. 3.000 graddage/år
   • El- eller fjernvarmepris: 1,50 kr/kWh
2. U-værdier
   U = λ / d
   EPS: 0,034 / 0,30 = 0,113 W/m²K
   Stenuld: 0,037 / 0,30 = 0,123 W/m²K
   ΔU = 0,123 – 0,113 = 0,010 W/m²K
3. Årligt varmetab pr. m²
   ΔkWh = ΔU × HDD × 24 / 1000
   0,010 × 3.000 × 24 / 1.000 ≈ 0,72 kWh/m²/år
4. Hele loftet (120 m²)
   0,72 × 120 = 86 kWh/år
   86 × 1,50 kr ≈ 130 kr/år

Med andre ord: selv på 120 m² loft er besparelsen kun omkring 130 kroner om året – altså penge, der hurtigt kan forsvinde, hvis isoleringen ikke lægges helt tæt, eller der opstår kuldebroer ved spær og installationer.

Hvor bliver pengene så tjent hjem?

• Øg tykkelsen: 50 mm ekstra isolering giver ofte større gevinst end at jagte den laveste λ-værdi.
• Tæt udførelse: Damspærre uden huller og ordentlig overlapning kan let spare det dobbelte af materialeforskellen.
• Undgå kuldebroer: Korrekt udkradsning omkring rør, kabler og spær = færre varmetabspunkter.

Og husk, at en rigtig konstruktion har flere lag (beklædning, luftlag, overflademodstande), som yderligere udjævner forskellen mellem EPS og stenuld.

Kilde: Bolius – “Kend din isolering: Guide til 7 slags isolering”

Bundlinjen: Vælg den isolering, der passer til din konstruktion og dit budget – og brug kræfterne på korrekt montage. Det er tykkelsen og det gode håndværk, der batter mest på varmeregningen, ikke om der står EPS eller Rockwool på emballagen.

Hvornår bør du vælge flamingo (EPS), og hvornår giver Rockwool (stenuld) mest mening? Brugsscenarier, brand, fugt og montage

Når man skal vælge mellem flamingo (EPS) og Rockwool (stenuld), handler det sjældent om én universel vinder, men om at matche materialets egenskaber med konstruktionen. Her er de typiske scenarier, som de fleste håndværkere og selvbyggere møder:

1. Terrændæk / under beton

• EPS: Høj trykstyrke (150-250 kPa som standard), lav vægt og nem logistik. Det gør materialet populært under betondæk og gulvvarmeslanger.
• Stenuld: Findes også som hårde, trykfaste plader (≥150 kPa). Fordelene er uorganisk materiale og suveræn brandsikkerhed. Typisk valgt til “hele-huset-mineraluld”-løsninger eller hvor brandregler for fx carporte/garagegulve kræver det.

2. Ydervægge og hulmure

• Nybyg: EPS-plader eller -granulat blæses ofte ind i den bageste del af hulmuren; stenuld er dog lige så almindelig i form af formstabile batts.
• Efterisolering: Løse EPS-kugler er hurtige at indblæse i ældre hulmure. Har væggen skæve kamre, er mineraluld i granulatform mere føjeligt og lukker lettere omkring murbindere.

3. Lofter, skråtage og etageadskillelser

• Stenuld (og glasuld) dominerer, fordi batts kan klemmes tæt om spær, el-føringer og ventilation – små sprækker giver lynhurtigt varmetab.
• EPS kan bruges i plane kileskårne plader på flade tage eller som hårde kileskårne faldopbygninger, men kræver normalt perfekt plan underlag for ikke at give luftspalter.

4. Brand

Som Bolius’ isoleringsguide fremhæver, er mineraluld ubrændbart (A1-klassificeret) og smelter først over 1 000 °C. EPS begynder at smelte allerede ved 100-120 °C, så det skal være indkapslet i lukkede konstruktioner (murværk, beton eller gipsplader) for at opfylde gældende brandkrav.

5. Fugt og dampspærre

• Mineraluld transporterer ikke fugt kapillært, derfor projekteres der næsten altid en dampspærre indvendigt. Det forhindrer kondens og skimmel.
• EPS er nærmest vandafvisende, men fugt kan samle sig i samlinger og bagved liggende materialer. Konstruktionen skal derfor være helt lufttæt, eller der skal stadig anvendes dampspærre/dampbremse.
• Nyere forsøg (omtalt af Bolius) viser, at man nogle gange kan undlade dampspærre, hvis man dokumenterer total lufttæthed – det kræver dog ingeniørberegninger og nøje udførelse.

6. Montage og tilpasning

7. Tynde løsninger og pladsproblemer

Har du minimal plads – fx renovering af altanbrystninger, lette trækonstruktioner eller indvendig efterisolering i lejligheder – kan grafit-EPS (λ ≈ 0,031 W/mK) give 10-20 % bedre isolering pr. mm. Husk dog: prisen er markant højere, og produktet skal stadig brandbeskyttes.

Beslutningstrappe: Sådan vælger du

1. Konstruktion: Terrændæk, hulmur, loft, facade eller tag?
2. Brandkrav: Skal isoleringen kunne tåle åben brand (fx tekniske rum, garager) eller indkapsles?
3. Plads: Har du nok tykkelse til standardmaterialer, eller er der behov for høj-performance EPS?
4. Montage: Gør-det-selv eller professionel? Hvor kritisk er tilpasning omkring installationer?
5. Totaløkonomi og klima: Pris, CO₂-aftryk, drift og genanvendelse – vælg det materiale, der samlet giver mest mening for din bygning.

Følger du denne trappe, ender du sjældent galt – og husk, den største energigevinst ligger stadig i rigtig tykkelse og tæt udførelse, ikke i om emballagen er rød (Rockwool) eller hvid (EPS).

Pris, klima og bæredygtighed: Hvem vinder her – og gør det en forskel for valget?

Klimaet er blevet en stadig vigtigere parameter, når danske boligejere vælger isolering. Bolius’ seneste oversigt sætter tal på CO₂-belastningen pr. m³ materiale – og tallene kan overraske:

• EPS (flamingo): 46,8 kg CO₂e/m³
• Glasuld: 12,8 kg CO₂e/m³
• Stenuld (Rockwool): 68,7 kg CO₂e/m³

Nogle ville forvente, at plastbaseret EPS lå højest, men i denne opgørelse er det faktisk stenuld, der har det største aftryk pr. volumen. Vigtigt at huske:

• Tallene er ikke normaliseret til samme R-værdi. Fordi EPS og stenuld isolerer næsten ens pr. tykkelse, er forskellen dog stadig en nyttig tommelfingerregel.
• Udregningen er et gennemsnit; specifikke produkter og fabrikker kan ligge både højere og lavere.

Hvorfor ser tallene sådan ud?

• Produktion: Mineraluld kræver smeltning af sten og glas ved 1.400 °C; det er energitungt, men nogle producenter skifter til grøn el, hvilket vil sænke tallene fremover.
• Plast: EPS fremstilles af råolie, men selve skumprocessen er relativt energilet. Hvis materialet ender i forbrænding efter brug, frigives dog yderligere CO₂.
• Genanvendelse: Stenuld kan i princippet recirkuleres 1:1, men det kræver logistik og sortering på byggepladsen. Rengjort EPS samles i stigende grad ind og granuleres til nye plader.
• Brandsikkerhed & holdbarhed: Stenuld tåler >1.000 °C og fungerer som brandstop – en egenskab, der i visse konstruktioner kan opveje klimaaftrykket.
• Pris: Standard-EPS og almindelig mineraluld ligger ofte tæt på hinanden pr. m² for samme U-værdi, mens grafit-EPS og tryk-stive stenuldsplader koster mere.

Dampspærre, fugt og komfort

Mineraluld (glas- og stenuld) indbygges næsten altid med dampspærre. EPS placeres typisk i lukkede konstruktioner (terrændæk, hulmur) og er mindre følsom for fugt, så længe den ikke udsættes for UV eller åben ild. Den praktiske konsekvens er, at det ofte er byggeopgaven – ikke CO₂-tallet – der afgør materialet.

Hvad hvis klimaet vejer tungest?

Bolius’ tabel viser, at biobaserede alternativer virkelig flytter nålen:

• Papirisolering: -43 kg CO₂e/m³
• Træfiber: -61 kg CO₂e/m³

De er dog ikke egnede under beton og bruges primært i lette vægge og tagkonstruktioner.

Bundlinjen

Skal du isolere et loft eller en let væg, og er CO₂ førsteprioritet, peger pilen ofte på glasuld eller biobaserede løsninger. Mangler du derimod trykstyrke i terrændækket, eller har du behov for en slank konstruktion, er EPS stadig det praktisk rationelle valg – og husk, at selve tykkelsen og tætheden af isoleringen giver den største gevinst på både klima og varmeregning.

Kilde: Bolius – “Kend din isolering: Guide til 7 slags isolering” (22.03.2024)