Hvad er leca lavet af? Opdag hemmeligheden bag de lette, stærke og bæredygtige byggeklodser

Let, stærk og næsten magisk. Sådan beskriver mange håndværkere de små, brune kugler, der gemmer sig i alt fra blomsterkrukker til bærende vægge. Du kender dem måske som Leca®-nødder, men hvad er de egentlig lavet af – og hvorfor kan de bære hele huse, selv om de vejer næsten ingenting?

I denne artikel løfter vi låget til ovnen og dykker ned i hemmeligheden bag letklinker – de porøse byggeklodser, der kombinerer lav vægt, høj styrke og bæredygtighed på en måde, der har gjort dem uundværlige i dansk byggeri siden 1950’erne. Vi følger lerets rejse fra dansk undergrund til roterovn, ser på egenskaberne, der giver et bedre indeklima, og guider dig til, hvornår lecabeton slår gipsvægge – og hvornår det omvendte gælder.

Uanset om du er gør-det-selv-entusiast med fugemørtel på fingrene eller blot nysgerrig efter at forstå din boligs skjulte superkræfter, vil du her finde den viden, der gør dig i stand til at bygge, renovere og trives med letklinker som din nye bedste ven i værktøjskassen.

Hvad er Leca (letklinker) lavet af?

Du har sikkert stødt på navnet Leca, når du har handlet byggematerialer eller set poser med små “lerkugler” i bygge- eller havecentret. I faglig forstand er der dog tale om letklinker – små, runde og porøse kugler, der fremstilles ved at brænde plastisk ler. Navnet Leca® er et registreret varemærke, men bruges i daglig tale som samlebetegnelse for alle letklinkerprodukter i Danmark.

Hemmeligheden bag materialet ligger i selve kuglens opbygning: Når leret brændes ved omkring 1.100-1.200 °C udvider det sig, så der dannes en mængde luftfyldte porer indeni, mens overfladen sintrer til et hårdt, keramisk hylster. Kombinationen af “keramisk skal + luftbobler” giver en række unikke egenskaber (Wikipedia – Letklinker):

• Meget lav vægt – ca. 300-400 kg/m³ som løse kugler.
• Overraskende høj trykstyrke i forhold til vægten.
• Modstandsdygtighed over for fugt, frost og skimmel (porerne er lukkede).
• I princippet ubrændbart; keramisk materiale kan modstå direkte flammer.

Når de små kugler bruges løst, finder du dem som dræn- eller kapillarbrydende lag under terrændæk, omkring fundamenter eller i lette terrænopfyldninger. Sættes de derimod ind som grove tilslag i en cementpasta af cement, sand og vand, får du det, håndværkere kalder letklinkerbeton eller lecabeton. Her erstatter de hule lerkugler de tunge natursten i traditionel beton, hvilket reducerer vægten betydeligt uden at gå nævneværdigt på kompromis med styrken – og gør det muligt at producere de velkendte lecablokke (Bolius – Indvendige vægge af lecabeton).

Kort sagt: Leca/letklinker er brændt ler med indbygget isolering i form af luftporer, og når de blandes i beton, får du et lettere, men stadig solidt konstruktionsmateriale, der har været populært i dansk byggeri siden 1950’erne.

Fra ler til lecanødder: sådan fremstilles de lette, porøse kugler

Lecanødderne, der danner grundlag for alt fra letklinkerbeton til drænlag i haven, starter deres liv som ganske almindeligt plastisk ler. Processen frem til de færdige, brune kugler kan skitseres i tre hovedtrin:

1. Udvalg og forbehandling af ler
   
   • Leret graves op i danske råstofgrave – bl.a. ved Ølst Bakker nord for Hadsten – hvor forekomster af plastisk ler har den rette blanding af mineraler og fugt (Lex.dk – Ler).
   • Farven varierer fra rød til blå. Forskellen skyldes især jernforbindelser og om leret er brændt/iltet (rød) eller ligger iltfattigt (blå). Farven påvirker ikke styrken, men indholdet af jern og kalk har betydning for, hvor hurtigt leret sintrer i ovnen.
   • Før ovnbrændingen tørres og findeles leret, så fugten ligger stabilt omkring 17-20 %. Det sikrer ensartet ekspansion.
2. Brænding og ekspansion i roterovn (≈ 1.100 – 1.200 °C)
   
   • Leret føres ind i en op til 70 m lang roterovn (Bolius/Wikipedia). På vejen gennem ovnen opvarmes det gradvist til omkring 1.150 °C.
   • Ved de høje temperaturer fordamper vandet, og organiske stoffer samt carbonater danner gasser. Gasserne kan ikke slippe ud gennem den begyndende glasering af overfladen – derfor puffer hvert korn op som en popcorn og bliver 4-5 gange større.
   • Samtidig sintrer (smelter) overfladen let og bliver til en hård, keramisk skal. Resultatet er en kugle fyldt med lukkede luftlommer – hemmeligheden bag den lave massefylde (≈ 300-350 kg/m³) og de gode isoleringsegenskaber.
3. Afkøling og sortering
   
   • Efter ovnen køles materialet hurtigt ned, så skallen hærder og styrken fastholdes.
   • Kuglerne sigtes i fraktioner: 2-4 mm til hydroponik (Hydroton), 4-10 mm til letklinkerbeton og blokproduktion, 10-20 mm til dræn- og kapillarbrydende lag mv.
   • Til brandbeskyttelse af stålkonstruktioner kan man endda male pulveriseret letklinker ind i specielle intumescerende malinger.

Uanset navnet på posen i byggemarkedet – Leca® for byggebrug eller Hydroton for plantebrug – stammer alle disse lette, porøse kugler fra samme tretrins­proces. Kombinationen af en keramisk yderhud og millioner af indespærrede luftbobler giver materialet en helt unik pakke af egenskaber: lav vægt, høj trykstyrke, kapillarbrydende effekt, fugt- og frostbestandighed samt en naturlig brandmodstand.

Fra lecanødder til lecabeton: opbygning, formater og overflader

Lecabeton – også kaldet letklinkerbeton – er ganske enkelt almindelig beton, hvor det tunge grovtilslag (grus/sten) er skiftet ud med de karakteristiske letklinker-kugler (lecanødder). Resultatet er et byggemateriale, der vejer markant mindre end traditionel beton, men stadig har god trykstyrke og robusthed.

Til indvendige vægge møder du i praksis to hovedprodukter:

1. Lecablokke (letklinkerblokke)
   Fritstående mursten-lignende blokke, som mures eller limes sammen på stedet.
2. Lecabeton-elementer
   Fabriksstøbte vægpaneler, der hejses på plads som hele felter – typisk brugt i etagebyggeri og større projekter.

Standardmål for blokke (jf. Bolius)

• Længde: ca. 49 cm
• Højde: ca. 19 cm
• Tykkelser: 5-25 cm – hvor 10 cm er den klart mest udbredte til skillevægge i boliger.

Opbygning og finish

• Blokkene/elementerne har en ru overflade, der fuldpudses med ca. 10 mm mørtel på hver side, hvorefter der kan spartles, males, opsættes filt eller tapet.
• Alternativt kan man nøjes med fuldspartling på den rå beton, hvis der ønskes en tyndere overfladebehandling.
• Moderne blokke leveres ofte med fer og not i langkanten og samles med lasker eller tynd limmørtel. Det sparer både mørtel, tid og giver ekstra præcise vægge.

Løs Leca vs. Lecabeton

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Løs letklinker – sælges i sække/bigbags og anvendes som kapillarbrydende og drænende lag under terrændæk, omkring fundamenter eller i bede (Wikipedia).
• Lecabeton – hvor letklinkerne er indstøbt i en cementbaseret matrix og danner blokke eller elementer til bærende og ikke-bærende vægge.

Vælger du lecabeton, får du en væg, der:

• er væsentligt lettere at håndtere end massiv beton,
• kan mures hurtigere takket være blokstørrelsen,
• giver robusthed, indbygget brandsikkerhed og udmærket lydisolation – alt sammen i ét enkelt materiale.

Egenskaber: lav vægt, varme- og fugtrobusthed samt lyd

Lav vægt – men stadig solidt
Lecabeton er opbygget af letklinker (små, luftfyldte keramikkugler) i stedet for tunge natursten. Det betyder, at en 10 cm ikke-bærende lecabetonvæg typisk vejer omkring det halve af en tilsvarende massiv betonvæg – ca. 135 kg pr. m² mod ca. 240 kg pr. m² for traditionel beton. Den lavere egenvægt giver:

• Mindre belastning af fundamenter og etagedæk.
• Lettere håndtering og hurtigere montage på byggepladsen.
• Mulighed for at bruge væggen som bærende element uden at overskride tilladte laster i enfamiliehuse.

Varme- og fugtbuffering – et mere stabilt indeklima
De indespærrede luftlommer i letklinkerne fungerer som et finmasket “termokrus” i væggen:

• Varme: Lecabeton har ca. dobbelt så høj varmeisoleringsevne som massiv beton. Den præcise λ-værdi afhænger af bloktype og densitet, men ligger typisk omkring 0,35-0,45 W/m·K (mod 1,7-2,0 W/m·K for massiv beton). Det er ikke nok til moderne ydervægskrav, men det dæmper kuldebroer og giver en lunere indvendig overflade.
• Fugt: Materialet kan optage op til 10 % af sin egen vægt i fugt uden at miste styrke. Porerne binder vanddamp og afgiver den gradvist igen, hvilket udjævner svingninger i luftfugtighed.

Lyd – vælg tykkelse efter behov
Bolius’ laboratoriemålinger (indenfor DS/EN 12354) viser, at lydreduktionen hænger tæt sammen med densitet og tykkelse:

For at opnå de lovede værdier er detaljerne afgørende – tætte samlinger ved gulv, loft, rørgennemføringer og hjørner kan forbedre eller ødelægge op til 5 dB.

Bæreevne til ophæng
En 8 mm slaganker eller nylonpløk i selve blokken kan let bære 30-50 kg pr. beslag. Undgå de bløde mørtelfuger; gå i den faste lecabeton. Til overskabe eller fladskærme kan man med fordel bruge specialdyvler eller ekspansionsbolte beregnet til letklinker.

Leca som løsfyld – indirekte fugtbeskyttelse
Når letklinker anvendes løst som kapillarbrydende lag under terrændæk eller omkring fundamenter, dræner de effektivt overskydende fugt væk og reducerer opstigende jordfugt. Det forlænger holdbarheden af både træ- og betondele i konstruktionen (kilde: Wikipedia).

Husk: Selvom lecabeton bidrager positivt til varme, fugt og akustik, skal ydervægge stadig have separat isolering for at opfylde nutidens energikrav.

Sikkerhed og statik: brand, bæreevne og stabilitet

Mineralsk og ubændigt ved brand

Letklinkerbeton består af cement og brændt ler – to gennemført mineralske materialer. Derfor kan det hverken antændes eller afgive røg- og giftgasser, hvis der opstår brand.

• 10 cm lecabetonvæg: Brandmodstand REI 60 (tidl. BS-60) – klarer ca. 60 minutters fuld brandpåvirkning uden styrketab eller gennembrænding.
• 15 cm lecabetonvæg: Brandmodstand REI 120 (tidl. BS-120) – klarer ca. 120 minutter.

Kilde: Bolius – Indvendige vægge af lecabeton

Bæreevne og stabilitet

1. Bærende vægge: Vægge i lecabeton kan dimensioneres til at bære både etageadskillelser og tag. Med korrekt projektering kan enfamiliehuse og mindre etagebyggerier på 4-5 etager opføres.
2. Stabiliserende skiver: De tunge, men stadig relativt lette elementer har nok masse til at modstå horisontale laster fra vind og brugslaster. Moderne elementer indgår derfor ofte som stabiliserende skiver i husets statiske system.
3. Montage: Blokke limes med tyndfugemørtel, mens hele elementer kranes på plads og understøttes midlertidigt, til samlinger er hærdet.

Renovering? Stop op – er væggen bærende?

• Inden du nedriver eller skærer hul i en lecabetonvæg, skal du afklare dens funktion. Er den bærende eller stabiliserende, kan selv mindre indgreb true husets sikkerhed.
• Ønsker du en ny dør- eller vinduesåbning, kræves en korrekt dimensioneret overligger (fx stål- eller betonbjælke), og den samlede stabilitet skal eftervises.
• Kontakt altid en rådgivende ingeniør med statisk ekspertise for beregninger og myndighedsgodkendelse – ofte er ændringer mulige, men de skal gøres på det rigtige grundlag.

Kilde: Bolius – Indvendige vægge af lecabeton

Anvendelser og gør-det-selv: vægge, terræn, renovering og montage

Lecabeton og løse letklinker dukker op overraskende mange steder i dansk byggeri – både hos professionelle entreprenører og i gør-det-selv-projekter. Nedenfor får du et hurtigt overblik over de vigtigste anvendelser og de praktiske detaljer, som er gode at kende, før du går i gang.

Hvor bruges materialet?

• Indervægge siden 1950’erne – især i etagebyggeri, parcel- og typehuse, hvor man ønsker robusthed, god akustik og en mur­lignende fornemmelse uden vægten af massiv beton eller tegl.
• Tilbygninger og renoveringer – lecablokke er lette at håndtere, kan skæres med håndsav og passer ind i eksisterende konstruktioner uden de store løftemaskiner.
• Terræn og fundamenter – løse letklinker (“leca nødder”) anvendes som kapillarbrydende og drænende lag under betongulve, terrændæk og langs soklen for at holde fugt væk (Wikipedia).

Praktiske detaljer, før du svinger murskeen

• Formater: Standardblokke er ca. 19 cm høje × 49 cm lange. De mest populære tykkelser til indervægge er 10 cm (Bolius), men findes fra 5 – 25 cm.
• Fer-og-not + limmørtel: Moderne blokke har notgang og limes i fuger på blot 1-2 mm. Det sparer både tid og mørtel – og væggen bliver nemmere at rette op.
• Overflader:
  • 1 cm cementpuds på begge sider giver en slidstærk base.
  • Alternativt fuldspartling, derefter maling, filt eller tapet.
• Fastgørelse: Brug universal- eller ekspansions­skruer direkte i blokken, ikke i de blødere limfuger, når du skal hænge tunge reoler eller køkkenskabe.
• Underlag og fundament:
  • Bærende/stabiliserende vægge kræver stribe- eller punktfundament af beton.
  • Ikke-bærende skillevægge kan ofte stå direkte på terrændækket – undersøg dog trykstyrken i evt. underliggende isolering for at undgå revner.
  • En afsluttende række letklinkerblokke oven på fundamentet kan mindske kuldebroen.
• Etagebyggeri: På 1. sal skal vægten overføres til bærende konstruktion nedenunder. Indhent statisk rådgivning, hvis du er i tvivl.
• Åbninger & nedrivning:
  • Skal der ind i væggen til ny dør? Dimensionér en egnet overligger (stål, limtræ eller betonelement) – ofte et job for en ingeniør.
  • Nedrivning af blokvægge klares med mejselhammer og sav; elementvægge kræver kraftigere værktøj.

Økonomi – Hvad koster det?

Ifølge Bolius (2023-tal):

• 10 cm lecabetonvæg: ca. 960 kr./m² inkl. moms.
• 2 × gips + isolering: ca. 1.300 kr./m².
• Halvstens murvæg: ca. 2.000 kr./m².
• Betonelement (sjældent i enfamiliehuse): ca. 2.400 kr./m².

Priserne er selvfølgelig følsomme over for råvare- og energimarkedet – indhent derfor altid aktuelle tilbud, hvis du bygger i 2026 eller senere.

Bottom line: Lecabeton giver en solid, let håndterbar væg med god lydkomfort til en fornuftig pris og kræver ikke specialværktøj – netop derfor er materialet en klassiker i danske gør-det-selv-projekter.

Bæredygtighed, økonomi og danske råstoffer

Letklinker fremstilles af naturligt, plastisk ler, som i Danmark udvindes flere steder – bl.a. i Ølst Bakker nord for Hadsten. Ifølge Lex.dk er netop denne ler særligt velegnet til letklinker, fordi den kan æltes, formes og udvide sig jævnt under brændingen. Den korte afstand fra gravning til fabrik betyder:

• Mindre transport = lavere CO₂-udledning.
• Styrket forsyningssikkerhed for danske byggepladser.

Produktion: Høj temperatur – Men stor forskel på klimaaftryk

Leret rulles ind i en roterovn og brændes ved ca. 1.100-1.200 °C. Det er energikrævende, så produktionen står for den største del af materialets klimaaftryk. Forskellene mellem fabrikker kan dog være betydelige, afhængigt af:

1. Energikilde (naturgas, biogas, el, affaldsvarme).
2. Varmegenvinding og procesoptimering.
3. Transport af råmaterialer og færdigvarer.

Vil du kende den nøjagtige belastning, så bed producenten om en EPD. Den viser dokumenterede CO₂-tal pr. m³ eller pr. ton.

Brug og drift: Lang levetid – Lav vedligeholdelse

• Robust keramik: Letklinker/lecabeton er inert, angribes ikke af skimmel eller råd og nedbrydes ikke af UV-lys.
• Genbrugspotentiale: Kasserede lecablokke kan knuses og anvendes som letfyld, dræn eller i ny letklinkerbeton – afhængigt af lokale regler.
• Ingen brandrøg: Materialet er ikke-brændbart, afgiver ingen giftige gasser og bevarer sin styrke ved brand.

Økonomi: Hvad koster en indervæg?

(Kilde: Bolius. Priserne er pejlemærker – indhent aktuelle tilbud i 2026).

Sundt byggeri: Indeklima og komfort

• Varme- og fugtbuffer: Lecabeton optager overskudsvarme/fugt og afgiver den igen, så temperaturen og luftfugtigheden svinger mindre.
• Aktiv akustik: Massedensiteten giver bedre lydreduktion end gipsvægge af samme tykkelse (40-48 dB for 10-15 cm ifølge Bolius).
• Ingen emissioner: Ingen VOC’er, fibre eller brandrøgspartikler.

Valgsguide: Er lecabeton det rigtige valg til dit projekt?

Vælg lecabeton/letklinker når …

• Du ønsker robuste, slagfaste vægge f.eks. i børneværelser, trappeopgange eller værksted.
• Brandkrav er høje, eller bygningen skal kunne udvides senere uden brandskille.
• Akustik og “solid fornemmelse” har høj prioritet.
• Du vil undgå metalskeletter og gipspladestøv ved montage.

Overvej andre løsninger når …

• Hver eneste kilo tæller – f.eks. på lette etagedæk eller i tiny-house-byggeri.
• Du skal helt op på meget høje lydklasser (≥ 55 dB); her kan dobbelt gips- eller betonvæg med hulrum og isolering være mere effektiv.
• Pladsen er knap, og vægtykkelsen skal være under 75 mm.

Uanset løsning er det kloge valg at sammenligne både pris, klimaaftryk og funktion – og huske, at den mest bæredygtige væg ofte er den, der holder længst og kræver mindst vedligehold.