Hvor mange kvadratmeter kan man få boligstøtte til? – Så meget får du faktisk: eksperternes guide

Drømmer du om en lejlighed, hvor budgettet også efterlader plads til café-latte, børnetøj eller bare lidt ro på kontoen sidst på måneden? Så har du sandsynligvis googlet “boligstøtte” – og stødt på den evige hovedpine: Hvor mange kvadratmeter kan jeg egentlig få støtte til?

På nettet cirkulerer der myter om alt fra “maks. 50 m²” til “hele huslejen dækkes”. Sandheden er både enklere og mere nuanceret – og kan spare dig tusindvis af kroner, hvis du kender reglerne før du skriver under på lejekontrakten.

I denne guide koger vi lovtekster, 2025-satser og ekspertråd ned til det, du reelt skal bruge:

• Det hurtige svar på, hvor mange m² du kan få fuld støtte til (og hvornår kvadratmeterne begynder at koste dig).
• De særregler, der kan give dig ekstra plads – fx hvis I er to, har børn eller er bevægelseshæmmet.
• Et konkret regnestykke trin-for-trin, så du selv kan se effekten i kroner og øre.
• Tjekliste til ansøgning uden fodfejl – fra lejekontrakt til frist.

Uanset om du er studerende med din første et-værelses, småbørnsfamilie på jagt efter flere kvadratmeter – eller på vej i plejebolig – får du her svaret på spørgsmålet: “Hvor meget plads må jeg have, før boligstøtten forsvinder?”

Læs med, og bliv klogere på, hvor meget du faktisk får – og hvordan du får det til at tælle hver eneste måned.

Disclaimer og begrebsafklaring: Boligstøtte, boligsikring og boligydelse – læs dette først

Finansielt og juridisk forbehold: Oplysningerne nedenfor er udelukkende til generel vejledning. De kan ikke erstatte individuel rådgivning fra Udbetaling Danmark, kommunen eller en professionel rådgiver. Regler, satser og arealgrænser for boligstøtte bliver normalt justeret én gang om året – ofte pr. 1. januar.
Tjek derfor altid den senest opdaterede lovtekst eller brug den officielle beregner på Borger.dk, før du træffer økonomiske beslutninger (fx indgår ny lejekontrakt, flytter eller budgetterer).

Hvad dækker begrebet “boligstøtte”?
I daglig tale bruges “boligstøtte” som en samlebetegnelse for to forskellige ordninger med delvis overlappende, men ikke identiske, regler:

• Boligsikring – målrettet lejere, der ikke er folkepensionister. Ordningen omfatter også førtidspensionister, hvis pension er tilkendt efter 1. januar 2003.
• Boligydelse – målrettet folkepensionister og førtidspensionister, der fik pension før 1. januar 2003. Boligydelsen kan i visse tilfælde ydes til både lejeboliger, pleje-/ældreboliger og – som lån – til ejer- eller andelsbolig.

Når vi i denne artikel skriver “boligstøtte”, menes oftest boligsikring, medmindre andet er angivet. Reglerne for boligydelse og især for pleje- eller ældreboliger har flere særbestemmelser, som vi kort berører senere.

Kilder og ajourføring:
Den gennemgående kilde i artiklen er Bolius’ opdaterede guide: “Sådan er reglerne for boligsikring – og sådan får du det” (18. aug. 2025). Her finder du de nyeste areal- og indkomstgrænser, konkrete beregningseksempler samt henvisning til lovgrundlaget.

Vær opmærksom på, at ældre guides indimellem omtaler begreberne boligsikring og boligydelse som fuldstændigt identiske og/eller anvender forældede satser. Et eksempel er Alt.dk’s artikel fra 27. januar 2021 (link). Den er stadig nyttig til at forstå ansøgningsflowet, men bør ikke bruges som facitliste for beløb og grænser.

Hvem henvender guiden sig til?
Artiklen er især skrevet til lejere, der skal søge eller genberegne boligsikring. Vi fremhæver dog også de vigtigste særregler for pensionister og beboere i plejebolig, der får boligydelse, så du hurtigt kan se, hvor reglerne afviger.

Med forbeholdene på plads er vi klar til at se nærmere på selve nøgletal-spørgsmålet: Hvor mange kvadratmeter kan du få boligstøtte til?

Hvor mange m2 kan du få boligstøtte til? Det korte svar + særregler (enkelt, par, bevægelseshæmmet, plejebolig)

Her får du de hårde tal på, hvor meget af din bolig der kan indgå i regnestykket, når Udbetaling Danmark beregner din boligstøtte (boligsikring for lejere, der ikke er pensionister):

Sådan virker loftet i praksis

1. Er din bolig på eller under grænsen, indgår hele den faktiske husleje i støtten.
2. Ligger din bolig over grænsen, nedskaleres huslejen proportionalt.
   Formel: Støtteberettiget leje = (Tilladt m² / Faktiske m²) × Husleje

Eksempel (Bolius 2025):
En enlig bor i 75 m² til 9.000 kr./md. Arealgrænsen er 65 m².
Støtteberettiget leje = 65 / 75 × 9.000 kr. = 7.800 kr./md.

Hvad med børn i husstanden?

Børn øger ikke selve m²-loftet. De hæver i stedet indkomstgrænsen og det generelle husleje-loft, hvilket vi gennemgår i næste afsnit. Bor du altså alene med to børn i en lejlighed på 90 m², vil huslejen stadig blive skåret ned til 65/90, før resten af støtten beregnes.

Særregler for bevægelseshæmmede

Har du en væsentlig fysisk funktionsnedsættelse og bor i en egnet bolig (fx handicaptilpasset), lægger reglerne automatisk 10 m² oven i loftet. Dokumentation skal som regel indsendes, hvis Udbetaling Danmark beder om det.

Pensionister og plejeboliger (boligydelse)

Ifølge Kristeligt Dagblad, 11.02.2020 anvendes der i plejeboliger et 65 m²-loft, som også omfatter din andel af fællesarealer (spisestue, gangarealer m.m.). Selve kroneloftet er derimod fjernet: teoretisk kan boligydelsen dække meget høje huslejer – men kun op til de 65 m². Ligger plejeboligen på fx 90 m² inkl. fællesareal, ryger ~28 % af huslejen derfor ud af beregningen.

Kilder: Bolius – “Sådan er reglerne for boligsikring – og sådan får du det”, 18.08.2025; Kristeligt Dagblad – “Det er dyrt at bo på danske plejehjem”, 11.02.2020.

Sådan indgår m2-grænsen i selve beregningen – trin for trin (satser og eksempler fra 2025)

Før selve boligsikringen kan beregnes, skal din faktiske husleje først omsættes til en såkaldt støtteberettiget husleje. Areal­grænsen (65 m²/85 m²) er det allerførste filter – derfor gennemgår vi forløbet kronologisk nedenfor.

1. Trin A – Areal (m²-grænsen)
   
   • En person: fuld støtte op til 65 m².
   • To personer: fuld støtte op til 85 m².
   • Bevægelseshæmmet? Læg +10 m² til ovenstående grænse.
   • Er boligen større, nedskaleres lejen proportionalt: tilladt m² / faktisk m² × husleje.
     Eksempel: Enlig i 75 m² → 65 / 75 × 9.000 kr. ≈ 7.800 kr.
2. Trin B – Basissats (60 %)
   Efter m²-justeringen beregnes udgangspunktet som 60 % af den støtteberettigede husleje.
3. Trin C – Varme/energi­tillæg
   Betaler du selv hele varmen, lægges der før de 60 % et fast tillæg til den årlige leje på 34,50 kr. pr. m² (2025-sats). Tillægget forhøjer den leje, 60 % beregnes af.
4. Trin D – Indkomst­fradrag (18 %)
   Når 60 %-beløbet er fundet, fratrækkes 18 % af den del af husstands­indtægten, der ligger over indkomst­grænsen (≈ 13.550-13.992 kr./md. i 2025 – tjek altid den aktuelle grænse på Borger.dk).
5. Trin E – Loft, under­grænser og mindste­betaling
   
   • 15 %-loft for husstande uden børn: støtten kan højst udgøre 15 % af huslejen.
   • Øvre husleje­loft: kun de første 7.850 kr./md. (94.200 kr./år) kan indgå i beregningen.
   • Mindste­udbetaling: beløb under 304 kr./md. udbetales ikke.
   • Mindste­betaling: du skal altid selv betale mindst ca. 2.358 kr./md. (28.300 kr./år) af huslejen.
   • Har husstanden børn, gælder andre – ofte lempeligere – loftsregler (beskrives i næste afsnit).

Konkrete 2025-eksempler

• Enlig uden børn – 65 m², husleje 9.000 kr./md., indkomst 22.500 kr./md.:
  Trin A giver ingen nedskalering (65/65). Efter trin B-D ville støtten blive højere, men 15 %-loftet skærer den ned til maks. 1.178 kr./md.
• Samme bolig + 1 barn under 18 år:
  15 %-loftet fjernes, den forhøjede indkomst­grænse & husleje­loft træder i kraft → støtte ifølge Bolius’ eksempel: 3.414 kr./md.

Bemærk, at m²-grænsen kun påvirker regnestykket, hvis din bolig reelt er større end 65 / 85 m² (evt. 75 / 95 m² ved bevægelses­hæmning). Alle satser ovenfor er 2025-niveau.
Kilde: Bolius – ”Sådan er reglerne for boligsikring – og sådan får du det” (18. aug 2025).

Tjek altid den officielle beregner på Borger.dk for de nyeste satser og din præcise støtte, før du træffer økonomiske beslutninger.

Børn, flere beboere, logerende, formue og kontanthjælpsloft – sådan påvirker det (direkte og via m2)

Familie­forhold, bofæller, logerende, formue og sociale ydelser kan hæve eller sænke boligstøtten i både den tekniske beregning og det beløb, du ender med at få udbetalt. Nedenfor ser du de fem vigtigste ”game-changere” og hvorfor de betyder noget.

Børn under 18 år – Tre store fordele

• Højere indkomstgrænse
  Inden fradraget på 18 % rammer, får du et tillæg på 44.200 kr. årligt for hvert barn ud over det første (op til og med barn 4). Det betyder, at husstands­indkomsten kan være væsentligt højere, før støtten trappes ned.
• Mere husleje kan tælles med
  Den maksimale støtte­berettigede husleje løftes med 5 % pr. barn. Bor du dyrt, gør det en konkret forskel på kroner og øre.
• 15 %-loftet fjernes
  Husstande uden børn kan højst få et beløb svarende til 15 % af huslejen. Har du bare ét barn, gælder loftet ikke, og støtten kan derfor blive markant højere.

Bolius-eksempel (2025): En enlig i 65 m² til 9.000 kr./md. med 22.500 kr./md. i indkomst får 1.178 kr./md. uden børn – men hele 3.414 kr./md. med ét barn, fordi 15 %-loftet bortfalder og indkomst­grænsen hæves.

Flere voksne i husstanden

• Areal­grænsen vokser fra 65 m² til 85 m², før huslejen skæres proportionelt. Det kan redde en del af støtten, hvis I bor stort.
• Indkomsten vokser også, fordi alle voksnes indkomster lægges sammen. Om du netto vinder eller taber, afhænger derfor af, hvor meget din sambo tjener.

Logerende eller sambo? – To helt forskellige regler

• Logerende: Den logerendes indkomst tæller ikke, men din støtte­berettigede husleje skæres typisk til mindst halvdelen.
  Eksempel: 2-værelses til 9.000 kr./md. → støtte­berettiget leje ca. 4.500 kr. Betaler logerenden mere end halvdelen, bliver beløbet endnu lavere.
• Sambo/kæreste: Huslejen reduceres ikke; i stedet tæller begge indkomster med. To lave studenter­indkomster kan derfor give højere støtte end én almindelig fuldtids­indkomst.

Formue – Skjult dræber, hvis den er stor nok

• Grænse 1: ca. 855.800 kr. (2025). Ligger I under, påvirker formuen ikke støtten.
• Grænse 2: ca. 1.768.300 kr. (2025). Beløb mellem de to grænser medfører, at husstands­indkomsten forhøjes med 10 % af det overskydende beløb. Kommer I over grænse 2, bortfalder boligstøtten helt.
• Pensions­opsparinger indgår ikke, og mindre børne­opsparinger tæller heller ikke, da børns formue ikke medregnes efter 1.1.2019.

Kontanthjælpsloft – Når andre ydelser sætter loftet for boligstøtten

Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrations­ydelse, indgår både boligstøtte og særlig støtte i det samlede loft. Overstiges loftet, sker nedtrapningen i to trin:

1. Særlig støtte skæres først.
2. Boligstøtten reduceres bagefter – selv hvis den egentlig udbetales til din sambo, der ikke er på kontanthjælp.

Er du tæt på loftet, kan selv en lille lejeforhøjelse ikke nødvendigvis dækkes af øget boligstøtte. Brug derfor altid den officielle beregner på Borger.dk for at se effekten, før du skriver under på en dyrere husleje.

Tip: Lad beregneren gøre det tunge arbejde. Når du indtaster antal børn, beboere, logerende, formue og sociale ydelser på Borger.dk, bliver alle ovennævnte reguleringer automatisk indregnet – inklusive de dynamiske m²-grænser.

Søg rigtigt og undgå fejl: krav til boligen, dokumenter, frister og hvor du tjekker m2/beløb

Sådan foregår ansøgningen – trin for trin

1. Log ind på Borger.dk med MitID og vælg Boligstøtte (for pensionister: Boligydelse). Den indbyggede beregner guider dig, mens du udfylder felterne.
2. Vælg én ansøger. Kun én person i husstanden kan stå som modtager; resten af beboernes CPR-numre og indkomster skal dog oplyses.
3. Tjek boligens type:
   • Helårs lejebolig med eget køkken er standardkravet til boligsikring.
   • Er boligen ejet af dine forældre, skal der foreligge en markedsbaseret, skriftlig lejekontrakt – ellers afvises ansøgningen.
   • Folkepensionister/førtidspensionister kan også søge boligydelse til ejer- og andelsbolig; her ydes støtten som et lån, der forrentes.

Hav disse dokumenter klar, før du starter

• Lejekontrakt (samtlige sider) – eller købsaftale/andelsbevis for pensionister.
• Aktuel huslejespecifikation, ekskl. el, varme, internet, p-plads, vaskeri. Du indtaster kun den rene husleje + evt. varmebidrag.
• Evt. dokumentation for bevægelseshæmning (hvis du vil benytte +10 m²-reglen).

Lejer du alment, sender boligorganisationen som regel huslejen automatisk til Udbetaling Danmark – men du er stadig ansvarlig for, at tallene er korrekte.

Vigtige frister og praktiske faldgruber

• Søg senest 30 dage før indflytning, hvis du vil have støtte fra første huslejedag.
• Sagsbehandling kan tage op til ca. 9 uger. Støtten udbetales bagud, men med tilbagevirkende kraft fra den dato, du har ret til den.
• Flytter du, stopper støtten ikke automatisk. Afmeld den gamle adresse og indsend ny ansøgning – også selv om du flytter internt i samme ejendom.
• Modtager du kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, indgår boligstøtten i kontanthjælpsloftet. Får du for meget, modregnes støtten efter loftet.

Hvor kan du selv tjekke m²-grænser og beløb?

1. Borger.dk’s officielle beregner: Indtast m², husleje, antal beboere/børn, varme m.m. – så ser du straks effekten af 65/85 m²-loftet og de aktuelle 2025-satser.
2. Bolius’ vejledende beregner: God til hurtige scenarier for 1-2 personer (op til 65/85 m²). Artiklen indeholder også gennemregnede eksempler.

Tip: Gem en PDF af beregningen – så har du dokumentation, hvis beløbet senere ændres.

Særligt for pensionister og plejeboliger

• I plejeboliger beregnes 65 m²-grænsen inklusive din andel af fællesarealer (Kristeligt Dagblad, 11.02.2020). Er boligen f.eks. opgjort til 80 m² inkl. fællesareal, omregnes huslejen forholdsmæssigt, selv om der ikke er loft på selve kroner-beløbet.
• Søger du boligydelse til ejer- eller andelsbolig, bemærk at ydelsen udbetales som lån, som forfalder ved salg eller dødsfald.

Gør-det-selv-tjek: Sammenlign resultaterne fra Borger.dk med dine faktiske tal. Afviger udbetalingen, kan det skyldes fejl i arealregistreringen i BBR eller forkerte felter i din ansøgning – ret straks, så undgår du tilbagebetalingskrav.