Pudsning af kældervægge med saneringspuds

Saltudblomstringer og afskallende puds kan være tegn på fugt- og saltbelastet murværk. Saneringspuds kan indgå i en renovering, men skal vælges efter årsagen, underlaget og saltene.

Saneringspuds er ikke i sig selv en tætning mod indtrængende vand. En pæn og relativt tør overflade betyder heller ikke, at hele væggen er tør, eller at kælderen er egnet til beboelse.

Hvad gør saneringspuds?

Porøse saneringspudssystemer kan rumme salte i deres struktur og tillade vanddamp at passere. Hydrofobe egenskaber begrænser transport af flydende vand til overfladen. Det er ikke et aktivt sug, som fjerner alle salte fra væggen, og fugt bliver ikke »presset ud« som damp.

Kapaciteten og holdbarheden afhænger af belastningen. Et fortsat kraftigt fugt- og salttilskud kan kræve yderligere afhjælpning eller senere udskiftning af puds. Der kan derfor ikke loves en overflade uden udblomstringer i hele bygningens levetid.

Skeln mellem saneringspuds, offerpuds, tætningssvumme og almindelig puds. Hahnes INTRASIT-system viser eksempelvis separate produkter til tætning, vedhæftning, grundpuds og saneringspuds. De forskellige funktioner løses ikke nødvendigvis af én sæk mørtel.

Find årsagen før arbejdet

• Vand udefra: Undersøg revner, regnvandsafledning, terræn og eventuelt grundvand.
• Kapillær fugttransport: Vurder murværk og eventuelle fugtspærrer.
• Kondens: Undersøg rumluftens fugt og væggenes temperatur.
• Installationer: Kontroller mulige lækager og skjulte skader.

Flere årsager kan optræde samtidig. En plastfolie på væggen i 48 timer kan ikke alene skelne sikkert mellem dem. Et termografibillede viser temperaturer, ikke en direkte måling af vand eller salte.

Ved vedvarende problemer bør undersøgelsen omfatte relevante fugt- og saltmålinger. Tag højde for, at salte kan påvirke visse fugtmålere. Aktive lækager, løbende vand og revner med bevægelse skal vurderes før overfladebehandling.

Et nyt omfangsdræn er ikke en automatisk løsning på enhver fugtig kældervæg. Vælg indgrebet efter den konstaterede årsag.

Vælg et helt system

Få bekræftet, at produktet er egnet til murværket og saltbelastningen. Tegl, beton, natursten og blandede vægge kan kræve forskellige forbehandlinger. Gipsbaserede lag kan være uforenelige med systemet.

KÖSTER beskriver eksempelvis sin WTA-puds som porøs og vandafvisende til fugt- og saltbelastede underlag. Sådanne egenskaber er produktdata, ikke en fælles opskrift på underlag, maling og tørretid for alle saneringspudser.

Kontroller også senere spartling og maling. En belægning skal være udtrykkeligt egnet til systemets fugttransport. Ordene kalkmaling eller silikatmaling er ikke alene en godkendelse af ethvert produkt.

Forberedelse og arbejdsgang

1. Afklar skader og renoveringsomfang. Markér den belastede zone, men følg systemets krav til afrensning ud over den synlige skade.
2. Fjern uegnede lag og løst materiale. Bevar et bæredygtigt underlag og håndter støv forsvarligt.
3. Forbered fuger og overflader. Udrensning, reparation, forvanding og kontaktlag afhænger af underlaget.
4. Bland præcist. Følg vandmængde, blandetid og egnet blandeudstyr. Konsistens som yoghurt er ikke en brugbar erstatning for doseringen.
5. Påfør den foreskrevne opbygning. Lagtykkelse, eventuel armering og ventetid skal passe sammen.
6. Beskyt den friske puds. Sørg for de krævede hærdnings- og tørreforhold før videre behandling.

Remmers SP Top White illustrerer variationen: producenten skelner mellem sugende og svagt sugende underlag ved valg af kontaktlagets dækning. Samme produkt har forskellige muligheder for et eller to lag og forskellige ventetider efter overfladebearbejdning. Derfor kan 50–70 procents forsprøjt, to timers ventetid og 10–20 mm samlet puds ikke bruges som fælles regler.

Brug heller ikke »ét døgn pr. millimeter« som en sikker malefrist. Følg det aktuelle datablad og de faktiske forhold. For hurtig udtørring og for høj fugt kan begge skabe problemer.

Samlingen mod gulv og gennemføringer skal følge den projekterede tætning. Efterlad ikke automatisk en åben 5–10 mm fuge ved gulvet; det kan være i konflikt med vand- eller radonsikring.

Støv og sikkerhed

Undersøg gamle, ukendte belægninger før nedslibning eller nedbankning. Brug egnet støvbegrænsning og værnemidler til både eksisterende materialer og den nye mørtel.

Våd cementbaseret mørtel kan skade hud og øjne. Følg sikkerhedsdatabladets krav til handsker, øjenværn og eventuelt åndedrætsværn. En generel P2-anbefaling dækker ikke enhver nedrivningsopgave eller langvarig udsættelse.

Ventilation og vedligehold

Tilpas ventilation og affugtning til kælderens temperatur og fugtforhold. Varm, fugtig sommerluft kan give kondens på kolde vægge. En hygrostatstyret udsugning garanterer derfor ikke en tør kælder ved blot at køre mere.

Hold øje med nye salte, misfarvning, lugt og afskalning. Rens og reparer efter systemets anvisning. Revners betydning afgøres ikke alene af, om de er mindre end én eller større end to millimeter; placering, udvikling og forskydning er også relevante.

Kommer skaden hurtigt igen, skal årsag og valgt opbygning genvurderes. Mere maling eller et nyt tyndt pudslag løser ikke nødvendigvis problemet.