Hvad er andelsbolig? Få styr på fordele, faldgruber og hvordan du vælger rigtigt

Drømmer du om at eje din egen bolig, men synes ejermarkedet er vanvittigt dyrt – og er du heller ikke helt solgt på idéen om at leje? Så er andelsboligen måske den gyldne middelvej. For mange danskere er “at bo til andel” en attraktiv genvej til både byliv og boligøkonomi, men modellen kan også gemme på overraskelser, hvis man ikke kender spillereglerne.

I denne guide tager vi dig med helt ind i maskinrummet på andelsboligmarkedet: fra de grundlæggende begreber til de skarpe nøgletal, som banker og bestyrelser kigger efter – og videre til de faldgruber, der kan gøre drømmen dyrere, end du regnede med. Du får konkrete eksempler, hurtige tommelfingerregler og en trin-for-trin-tjekliste, der gør dig klædt på til at træffe den rigtige beslutning.

Uanset om du allerede står på venteliste eller blot er nysgerrig, lover vi at gøre dig klogere på fordele, ulemper og alt det ind imellem, så du kan navigere sikkert i et boligsegment, hvor ét tal kan ændre hele regnestykket. Læn dig tilbage, klik dig videre – og få styr på, hvad en andelsbolig virkelig er værd for dig.

Vigtig disclaimer: Ikke personlig finansiel eller juridisk rådgivning

DISCLAIMER – KUN GENEREL INFORMATION
Indholdet her på brt.dk er udarbejdet som generel baggrundsviden om andelsboliger. Det er ikke personlig finansiel, juridisk eller skatteretlig rådgivning og kan derfor ikke erstatte en individuel vurdering af din økonomi, skatte­forhold eller risikoprofil.

• Tag altid dialogen med professionelle rådgivere – typisk bank, advokat og eventuelt bygningssagkyndig – før du træffer beslutninger om køb, finansiering, ombygning eller hæftelse.
• Regler om maksimalpris, hæftelsesformer og lånemuligheder opdateres løbende. Få derfor udleveret de nyeste dokumenter fra den konkrete andelsboligforening og tjek datoen på vurderinger, regnskaber og vedtægter, inden du underskriver noget.
• Priser, afgift­s­niveauer og finansieringsvilkår kan ændre sig hastigt – især ved rente- eller lov­ændringer. Sørg for at stressteste din privat­økonomi i samråd med din bank.
• Anvend artiklens tal, eksempler og kilder som pejlemærker, ikke som facitliste. Hver forening og hver købers situation er unik.

Centrale referencer:
Bolius – “Det skal du vide, når du køber andelsbolig” (11-01-2023)
Lex.dk – “andelsbolig”

Hvad er en andelsbolig? Få begreberne på plads

En andelsbolig er hverken en lejebolig eller en ejerlejlighed – den er sin helt egen hybrid.

Det juridiske og økonomiske grundprincip ser sådan ud:

1. Ejerskab: Det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen med mursten, tag og grund.
2. Dit køb: Når du “køber” en andelsbolig, erhverver du et andelsbevis. Beviset giver
   • en ideel andel af foreningens formue (egenkapital), og
   • en brugsret til én bestemt bolig – plus pligt til at overholde husorden, vedtægter og betale en løbende boligafgift (husleje til foreningen).
3. Finansiering: Fordi du ikke får et tinglyst skøde i din egen matrikel, kan du ikke optage realkreditlån. De fleste finansierer i stedet via banklån (ofte med højere rente og kortere løbetid end realkredit).
4. Skat: Der opkræves ingen ejendomsværdiskat af andelshavere. Til gengæld betaler du indirekte ejendommens grundskyld over boligafgiften.

Hurtigt overblik

	Andelsbolig	Ejerbolig	Lejebolig
Hvad køber du?	Andelsbevis + brugsret	Matrikel/skøde	Ingen – du lejer
Lån	Bank (typisk)	Realkredit + bank	Ingen
Bestemmer over fælles lån	Ja, via generalforsamling	Nej (kun egen gæld)	Nej
Ejendomsværdiskat	Nej	Ja	Nej

Hvor udbredt er andelsboligen?

Ifølge Lex.dk fandtes der ca. 198.000 beboede andelsboliger i Danmark i 2024, hvilket svarer til omtrent 7 % af hele boligbestanden. Modellen er især populær i de større byer – København, Frederiksberg og Aarhus – mens den spiller en mindre rolle i land- og provinskommuner.

Internationalt perspektiv

• I Sverige minder “bostadsrätt” meget om andelsboligen, men prises mere frit og finansieres ofte med realkredit.
• I New York og Berlin findes co-ops med varierende grad af beboerdemokrati og finansieringsregler.
• Fællesnævneren er brugsret frem for direkte ejerskab, men lovgivning, hæftelse og prisdannelse spænder vidt – der er ingen entydig global standard.

Kort sagt: En andelsbolig giver dig medejerskab af foreningens økonomi og ene­ret til at bo i en konkret lejlighed – men også fælles ansvar for husets drift og gæld. Forstå derfor både brugsretten og foreningens regnskab, før du skriver under.

Andelsboligmarkedet i dag: udbredelse, ventelister og hvad der sættes til salg

Andelsboliger er ulige fordelt over Danmark. Ifølge Bolius og tal fra Danmarks Statistik ligger knap to tredjedele i Hovedstadsområdet – især i København, Frederiksberg og Gentofte. Kommer du vest for Storebælt, aftager udbuddet kraftigt; flere mellemstore byer i Jylland og på Fyn har kun få, spredte foreninger.

Ser man på bygningstyper, dominerer to “klumper”:

• Ældre etageejendomme fra før 1950 i de tætte storbykvarterer. De blev ofte omdannet til andel i 1980’erne-90’erne og rummer små til mellemstore lejligheder med charmerende detaljer, men også et aldrende ejendomsskellet, som kræver vedligehold.
• Rækkehuse og lavt byggeri opført ca. 1980-2005, typisk i forstæder og provinsbyer. Her er planløsninger moderne, men gælden kan være højere, fordi ejendommen stadig “afdrager på ungdommen”.

Hvordan kommer disse boliger så på markedet? Kort sagt sjældent via ejendomsmægler:

• Interne ventelister er første salgs­kanal i langt de fleste foreninger. Her står både nuværende beboere (intern liste) og eksterne ansøgere (ekstern liste). Er boligen attraktiv – lav boligafgift, god økonomi, velholdt ejendom – bliver den som regel opsnappet her.
• Når en andel alligevel ender hos mægler, er det ofte et symptom på udfordringer: høj boligafgift, usikker gældsstruktur eller bare en pris tæt på ejerlejlighedsniveau, som gør køberpuljen smallere (Bolius, 2023).

Økonomisk attraktive foreninger sælger typisk 40-50 % under prisen på en sammenlignelig ejerlejlighed (Bolius’ beregninger). Derfor ser du dem sjældent på DBA eller Boligsiden – de forsvinder, før de når ud i lyset.

De seneste år er valuarvurdering blevet det foretrukne værdiansættelsesprincip (79 % af foreningerne i 4. kvt. 2023, kilde: Lex.dk). Det har hævet andelskronen i mange foreninger og dermed:

• Givet sælgerne højere salgspriser – og potentielt kortere ventelister.
• Skærpet konkurrencen om de “billige” foreninger, hvor man stadig bruger anskaffelsespris eller en forsigtig valuar med buffer.
• Øget behovet for grundig due diligence hos køber: én ny valuarvurdering kan løfte eller sænke værdien tocifret procent.

Summa summarum: Andelsboligmarkedet er lokalt, lukket og lovreguleret. Vil du have fat i de bedste handler, kræver det tålmodighed på ventelisterne og en skarp analyse af foreningens økonomi, inden den sjældne salgsannonce dukker op.

Sådan fastsættes prisen: maksimalpris, værdiansættelser og andelskronen

Prisen på en andelsbolig er ikke fri som på ejermarkedet. Den er underlagt det såkaldte maksimalpris-system i andelsboligloven (§5). Det betyder, at den pris du som køber må betale, højest må svare til boligens forholdsmæssige andel af:

• foreningens samlede formue (ejendommens værdi fratrukket gæld)
• dokumenterede forbedringer foretaget i boligen (fx nyt køkken med faktura)
• et fradrag eller tillæg for vedligeholdelsesstand

Bliver der forlangt mere, er det overpris – og kan kræves tilbagebetalt.

1. Tre metoder til at værdiansætte ejendommen

Foreningens formue afhænger først og fremmest af, hvordan selve ejendommen værdiansættes. I praksis bruges én af tre modeller, som giver meget forskellige resultater:

1. Anskaffelsespris
   Ejendommen opgøres til det beløb, foreningen betalte ved stiftelsen, plus fælles forbedringer. Metoden giver de laveste andelspriser og bruges især i ældre, gældfrie foreninger.
2. Valuarvurdering
   En statsautoriseret valuar vurderer ejendommen som udlejningsejendom. Vurderingen er gyldig 18 måneder, og honoraret betales af foreningen. En lovændring i 2020 gjorde det muligt at fastholde valuartal indhentet før 1. juli 2020 på ubestemt tid – derfor har mange foreninger “låst” høje vurderinger fra dengang.
3. Offentlig ejendomsvurdering
   Skatteforvaltningens vurdering af ejendommen som udlejning. Har været ude af drift i flere år og forventes reintroduceret i ny form fra 2025-26. Metoden medfører typisk lavere andelspriser end valuarvurdering.

Tal fra Lex.dk viser, at i 4. kvt. 2023 brugte ca. 79,3 % af alle andelsforeninger valuarvurdering, 10,2 % offentlig vurdering og 8 % anskaffelsespris.

Nogle bestyrelser vælger at lægge en “buffer” under valuartallet for at beskytte andelskronen mod udsving. Spørg altid, hvilket tal generalforsamlingen konkret bruger, og hvad strategien er, hvis vurderingsregimet ændrer sig.

2. Sådan udregnes andelskronen

Når ejendommens værdi er fastsat, beregner administrator den såkaldte andelskrone:

(ejendommens værdi + øvrige aktiver – foreningens gæld)
        / (summen af de oprindelige indskud)

Resultatet – f.eks. 3,25 – ganges med netop dit oprindelige indskud for at finde maksimalprisen på andelen. Andelskrone + eventuelle forbedringer/fradrag skal årligt godkendes på generalforsamlingen. Det er derfor vigtigt at læse referatet: en mindre ændring i andelskronen kan betyde hundredtusinder i både gevinst og tab.

3. Overpris og dine rettigheder

• Hvis en andel sælges til mere end maksimalprisen (inkl. “penge under bordet”), kan køber kræve overprisen retur.
• Frist: Op til 3 år fra det tidspunkt, køber fik eller burde have fået kendskab til overprisen (6 måneder for handler før 1. juli 2018).
• Det er ofte valuarvurderingen, der viser sig at have været for høj. Dokumentér derfor alt skriftligt, og få en uvildig vurdering, hvis du er i tvivl.

4. Hvad betyder det for dig som køber?

• Sammenlign andels- og ejerpriser “æbler til æbler”: Brug den tekniske pris (andelspris + din indirekte gældsandel) som benchmark.
• Tjek metode og dato: Spørg bestyrelsen, hvornår sidste vurdering er lavet, og om den ligger med buffer.
• Plan B: Hvad sker der, hvis foreningen skifter metode? Offentlig vurdering i 2026 kan presse priserne i toppen af markedet.
• Få tal på papiret: Valuarrapport, låneoversigt og referat fra seneste generalforsamling bør ligge klar, før du underskriver.

At kende mekanikken bag maksimalprisen er afgørende for, om du køber en stærk andel – eller en med indbygget prisfald. Brug derfor tid på at forstå andelskronen, og få evt. din bank eller advokat til at regne efter.

Regn rigtigt: teknisk pris, finansiering, gældsfaktor, boligafgift og skatter

Teknisk pris – din reelle “pris pr. nøgle”
Når du sammenligner en andelsbolig med en ejerlejlighed, skal du altid starte med teknisk pris:

1. Udbudspris på andelen (det du betaler sælger)
2. + din forholdsmæssige andel af foreningens fællesgæld

Eksempel (tilpasset Bolius):

• Andel til salg: 500.000 kr.
• Foreningens samlede gæld: 20 mio. kr.
• Antal lige store boliger: 10 → Din indirekte gældsandel: 2,0 mio. kr.
• Teknisk pris: 500.000 + 2.000.000 = 2.500.000 kr.

Brug teknisk pris til at sammenligne æbler med æbler. Som tommelfingerregel bør den ligge ca. 20-25 % under prisen på en tilsvarende ejerlejlighed, før handlen er økonomisk attraktiv.

---

Finansiering og udbetaling

• Andelsboliger kan ikke belånes med realkredit – du skal i banken.
• Banker regner typisk med mindst 5 % egenbetaling af teknisk pris (ikke kun udbudsprisen).
  Eksempel: Teknisk pris 2,0 mio. kr. → kravet til kontant udbetaling ≈ 100.000 kr.
• Finanstilsynets temaundersøgelse (19-06-2019) støtter 5 %-reglen som “passende egenfinansiering”.

Typiske etableringsomkostninger*

• Tinglysningsafgift af pantebrev: 1,45 % af hovedstolen
• Fast tinglysningsgebyr: 1.640 kr.
• Bankens etableringsgebyr: ca. 8.650 kr.
• Rente­fradrag: ca. 33,6 % (afhængig af indkomst)

*Satser ændrer sig løbende – indhent aktuelle tal hos din bank.

Gældsfaktor – Bankens stresstest af din økonomi

De fleste banker følger en vejledende gældsfaktor ≤ 2,0 for andelsboligkunder. Overstiges den, kræver banken normalt et ekstra højt rådighedsbeløb eller anden sikkerhed. Reglen stammer fra Finanstilsynets regnskabstekniske vejledning (nr. 9677 af 19/01-2018).

---

Boligafgift, renter og følsomhed

• Boligafgiften dækker drift og foreningens egne lån. Stiger renten på variabelt forrentede lån, stiger din boligafgift som tommelfingerregel også.
• Tjek foreningens lånetyper: er hovedparten af gælden variabel, bør du kalkulere 1-2 procentpoint højere rente i dit budget.
• Har foreningen renteswaps, så undersøg, hvordan negativ swapværdi kan påvirke fremtidige afdrag.

Skatter

• Ingen ejendomsværdiskat som andelshaver.
• Du betaler din andel af ejendommens grundskyld via boligafgiften.
• Renter på dit banklån kan fratrækkes i skat på samme måde som andre boliglån.

Konklusion: Få teknisk pris, låneregler, gældsfaktor og boligafgift til at hænge sammen, før du skriver under. Det giver dig et mere realistisk billede af, hvad du reelt betaler for nøglen – både nu og på lang sigt.

Fordele og ulemper: Økonomi, fleksibilitet og risici i øjenhøjde

Andelsboligen ligger midt mellem leje og eje – og balancen af goder og risici afhænger stærkt af konkret forening, finansiering og dine egne prioriteter. Nedenfor får du et hurtigt overblik over de typiske plusser og minusser, så du kan vurdere, om andelsbolig passer til din økonomi og dit temperament.

Fordele

• Lavere indgangspris end ejerlejligheder
  Maksimalpris-systemet holder prisen nede, og i ældre, gældsfattige foreninger får du ofte både lav boligafgift og lav teknisk pris. Effektivt betyder det, at du kan bo i attraktive bydele til 20-40 % under ejerpris (kilde: Bolius).
• Fællesskab og indflydelse
  Du ejer foreningen sammen med de øvrige andelshavere. Generalforsamlingen bestemmer alt fra husorden til store renoveringer, hvilket kan give et stærkt socialt miljø og høj grad af medbestemmelse.
• Ingen ejendomsværdiskat
  Du betaler ganske vist din andel af grundskylden via boligafgiften, men slipper for den løbende ejendomsværdiskat, som ejerboliger bliver pålagt.

Ulemper og risici

• Du ejer ikke murstenene
  Din sikkerhed er et andelsbevis, ikke selve lejligheden. Det betyder bl.a. ingen adgang til billige realkreditlån; banklån er dyrere, og mange banker kræver 5 % egenkapital af teknisk pris – altså handelspris plus din andel af fællesgælden.
• Bestyrelsesgodkendelse til ændringer
  Ønsker du at rive en væg ned eller etablere altan, kræver det normalt tilladelse fra både kommune og bestyrelse. Processen kan være langsommere og mere bureaukratisk end i en ren ejerbolig.
• Følsomhed over for lovændringer og renter
  Andelsværdier justeres, når foreningen skifter værdiansættelsesprincip (anskaffelsespris, valuar el. offentlig vurdering) eller når renten ændrer sig. Et hop i markedsrenten kan øge boligafgiften markant, hvis foreningens lån er variabelt forrentede.
• Hæftelse kan række ud over dit indskud
  Standard er begrænset hæftelse til indskuddet, men en del foreninger har personlig eller pro rata hæftelse. Går foreningen konkurs, kan du i værste fald hæfte for din andel af hele gælden. Læs vedtægterne grundigt og få banken/advokaten til at forklare konsekvenserne.

Opskriften på en tryg andel er derfor: Gennemgå foreningens regnskab, lån og vedtægter, simulér rente- og prisstress, og vær sikker på, at både økonomi og fællesskab matcher dine krav, før du sætter din underskrift.

Faldgruber og røde flag: lån, vurderinger, overpris og kæderykkere

Før du forelsker dig i stuklofter og sydvendte altaner, bør du kigge lige så grundigt på foreningens økonomi som på selve lejligheden. Her er de typiske fælder – og hvordan du spotter dem i tide.

1. Eksplosiv finansiering: Afdragsfrihed, variabel rente og renteswaps

Mange foreninger stiftet i 2002-2007 købte til høje priser og valgte risikofyldte lån:

• Afdragsfri realkredit udskyder afdragene og gør foreningen sårbar, når afdragsfriheden udløber.
• Variabel rente sender boligafgiften i vejret, hvis renten stiger.
• Renteswaps skulle ”låse” renten, men faldende renter kan give negativ swapværdi, som øger gælden markant.

Eksempel: Hostrups Have på Frederiksberg gik konkurs i 2016 efter store tab på swaps og blev omdannet til udlejning (Lex.dk).

2. Røde flag i salgsopstillingen

• Høj boligafgift ift. sammenlignelige foreninger.
• Salg via ejendomsmægler selvom der er venteliste – kan indikere, at interne købere fravælger foreningen.
• Teknisk pris ≈ ejerpris. Ligger den ikke mindst 20-25 % lavere, betaler du for dyrt for den øgede risiko.
• Stor rentesensitivitet i budgettet – se efter lån med variabel rente eller swaps.

3. Vurderingsrisiko: Makspris og valuarer

Andelen må højst koste foreningens formue pr. m² + forbedringer, men hvordan ejendommen værdiansættes gør stor forskel:

Metode	Fordele	Ulemper
Anskaffelsespris	Stabil, gennemskuelig	Kan give lav værdi i nye foreninger
Valuarvurdering	Spejler markedsleje, kan hæve andelskronen	Stor metode- og valuarafhængig usikkerhed – skift af valuar kan halvere eller fordoble værdien
Offentlig vurdering	Kendt metode, gratis	Langt mellem opdateringerne; typisk lavere end valuar

Nogle foreninger lægger en “buffer” under valuartallet for ikke at presse prisen til max. Spørg ind til:

• Hvornår seneste valuarvurdering er foretaget, og om bestyrelsen planlægger at skifte metode.
• Hvor stor en buffer generalforsamlingen har besluttet.

4. Overpris og “penge under bordet”

Betaler du mere end maksimalprisen – fx via kontanter eller møbler til fantompris – er det ulovligt. Overpris kan normalt kræves tilbage i op til 3 år fra det tidspunkt, du opdager den (6 måneder ved handler før 1/7-2018). Undlad fristelsen – begge parter risikerer erstatningskrav.

5. Hæftelsesfælde: Læs vedtægterne ordret

Standard er, at du kun hæfter med dit indskud, men vedtægterne kan pålægge:

• Personlig og solidarisk hæftelse: Du hæfter for hele gælden sammen med de andre, hvis banken kræver det.
• Personlig pro rata hæftelse: Du hæfter for din forholdsmæssige andel af gælden.

Præcis formulering afgør, hvor stort dit potentielle tab er ved en konkurs. Få advokaten til at gennemgå paragraf § om hæftelse.

6. Tjekliste til din egen due diligence

Indhent nedenstående inden du skriver under – og lad bank/advokat gennemgå dem:

1. Specifik salgsopstilling med dokumenterede forbedringer
2. Nøgleoplysningsskema (inkl. teknisk pris og boligafgift)
3. Vedtægter (inkl. hæftelsesbestemmelser)
4. Seneste årsrapport og kommende budget
5. Ejendommens areal- og værdioplysninger
6. Låneoversigt: hovedstol, rente, restløbetid, evt. swap-markedsværdi
7. Hæftelsesforhold sort på hvidt
8. Forsikringspolicer
9. Specifikation af andelskroner og hensættelser til vedligehold
10. Oplysning om verserende retssager
11. Drift-/vedligeholdelsesplan og planlagte arbejder
12. Husorden og regler for udlejning/forbedringer

Er foreningen helt ny (under stiftelse), gælder særlige oplysningskrav – kræv dem udleveret.

7. Kæderykkere og dominoeffekt

Når én andelshaver ikke kan betale boligafgiften, må foreningen dække afdrag og renter alligevel. I små foreninger kan én misligholdelse udløse kontingentstigninger for alle og blive en kædereaktion. Kontroller derfor:

• Hvor stor en andel af boligafgiften går til renter/afdrag (jo højere, desto sårbarere).
• Likvide reserver til uforudsete tab.

Bottom line: Brug mindst lige så meget tid på regnskabet som på plantegningen. Kan du ikke gennemskue lån, swap eller hæftelse, så betal en rådgiver – det er væsentligt billigere end at ende som kæderykker i en forening med røde tal.

Sådan vælger du rigtigt: trin-for-trin, nøgletal og gode spørgsmål

Drømmer du om at købe andelsbolig, men er i tvivl om, hvordan du sorterer de gode køb fra de risikable? Brug nedenstående trin-for-trin-guide som et praktisk kompas fra første bankmøde til du står med andelsbeviset i hånden.

1. Få en klar finansieringsramme hos banken
   Banken regner typisk med en gældsfaktor (samlet gæld før skat divideret med bruttoindkomst) på maksimalt 2,0 for andelslån. De fleste banker ønsker desuden, at du selv stiller minimum 5 % af teknisk pris – altså købspris plus din andel af foreningens gæld.
2. Screen marked og ventelister
   De økonomisk stærkeste foreninger annoncerer sjældent hos ejendomsmægler. Skriv dig op på ventelister, hold øje med interne Facebook-grupper og forhør dig blandt venner/bekendte.
3. Indhent nøgleoplysninger fra sælger/administrator
   Bed om: salgsopstilling, nøgleoplysningsskema, seneste regnskab og budget, vedligeholdelsesplan, låneoversigt, vedtægter inkl. hæftelsesparagraf m.m. (tjek komplet liste hos Bolius).
4. Beregn teknisk pris og sammenlign med ejerlejlighed
   Som tommelfingerregel bør en andelsboligs tekniske pris ligge 20-25 % under prisen på en tilsvarende ejerbolig i samme område, hvis købet skal være attraktivt.
5. Test robusthed på flere scenarier
   • Hvad sker der, hvis renten stiger 2 procentpoint?
   • Hvor meget må boligafgiften stige, før din privatøkonomi knækker?
   • Hvad hvis foreningen skifter fra valuarvurdering til offentlig vurdering?
6. Tjek hæftelsesforhold sort på hvidt
   Er hæftelsen begrænset til indskuddet, eller hæfter du personligt (pro rata/solidarisk) for hele gælden? Læs vedtægternes ordlyd – ikke blot bestyrelsens mundtlige forklaring.
7. Drøft usikkerheder med bank og evt. advokat
   Få hjælp til at gennemgå swap-kontrakter, budgetforudsætninger og eventuelle kommende byggesager.
8. Før underskrift
   Købet skal godkendes af bestyrelsen. Købesummen indbetales til foreningens konto (aldrig direkte til sælger), hvorefter du modtager andelsbeviset som endeligt ejerskabsdokument.

Nøgletal og gode spørgsmål til bestyrelse/administration

• Andelskrone og værdiansættelsesmetode: Anskaffelsespris, valuar eller offentlig vurdering? Hvornår er seneste valuarvurdering lavet, og anvender foreningen en buffer under værdien?
• Samlet gæld & lånetyper: Fast eller variabel rente, afdragsfrihed, renteswaps? Restløbetider og nuværende rentesatser?
• Hensættelser og vedligeholdelsesplan: Hvor mange kroner er afsat pr. m², og hvilke større arbejder ligger i pipeline (facade, tag, VVS-stammer)?
• Boligafgift: Udvikling de seneste fem år, og hvor stor en andel går til renter/afdrag vs. drift?
• Forsikrings- og retssager: Verserer der tvister eller forsikringssager om bygningsskader?
• Ventelister & interne regler: Hvilke kriterier gælder, hvis du senere vil sælge eller fremleje?
• Hæftelsesforhold: Bed om §-henvisning fra vedtægterne og få skriftlig bekræftelse på, at der ikke findes tillægsaftaler.

Tip: Ældre, velkonsoliderede foreninger med lav gæld, fastforrentede lån og beskeden boligafgift giver typisk størst tryghed – men konkurrencen om boligerne er hård. Yngre foreninger kan byde på nyere ejendomme og lavere vedligeholdelse, men kræver desto mere grundig due diligence, fordi gælden ofte er højere og lånestrukturen mere kompleks. Vælg det match, der passer til din risikovillighed og økonomi, og få altid de nyeste dokumenter på bordet, før du skriver under.