Dine fire vægge kan rumme mere end hygge og hverdagsliv. Usynligt og lugtfrit kan radon sive op fra undergrunden, samle sig i boligen – og på sigt øge risikoen for lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon hvert år medvirkende til over 300 dødsfald i Danmark, og hver femte eksisterende bolig ligger over den anbefalede grænseværdi. Men heldigvis behøver du ikke rive huset ned for at få styr på problemet.

I denne artikel guider vi dig til fem gennemprøvede metoder, som både gør det lettere at trække vejret og øger husets værdi. Fra simple fuger i soklen til avancerede radonsug – vi tager dig igennem løsningerne trin for trin, deres fordele, ulemper og prisniveau.

Uanset om du står over for en mindre tætning i weekenden eller planlægger en større gulvrenovering, finder du her den viden, du har brug for til at vælge den rette strategi. Læn dig tilbage, lad os tage turen ned under gulvet – og ud i den friske luft.

Tætning af revner, samlinger og gennemføringer i gulv og fundament

Inden man griber til de mere omfattende (og kostbare) radonløsninger, giver det god mening at begynde med at stoppe de utætheder, hvor gassen faktisk slipper ind. Selv små revner eller åbninger på få millimeter kan fungere som “skorstene” fra jorden og direkte op i boligen.

Typiske utætheder i et dansk terrændæk

• Hårfine svindrevner i betonen
• Samlingen mellem gulvplade og fundament/sokkel
• Gennemføringer til VVS-rør, afløb, el- og netkabler
• Utætte fuger ved trægulve på strøer eller klinker lagt direkte på beton
• Dilationsfuger omkring søjler eller bærende vægge

Velegnede tætningsmaterialer

Materiale	Fordele	Typisk anvendelse
Elastisk fuge (MS-polymer/PU)	Smidig, hæfter på fugtig beton, let at reparere	Revner  < 5 mm, fuge mellem gulv & væg
Epoxy-mørtel eller injektionsharpiks	Meget stærk, varig tætning, kan binde revnet beton sammen	Bredere revner, bevægelsesfuger, dilatationsfuger
Manchetter og gummikraver	Forbliver tætte ved vibration/temperatur­ændringer	Omkring opretstående rør og afløb
Gennemføringsbøsninger i PVC/rustfrit stål	Sikrer 360° tætning, kan efterspændes	Kabler, nye rørgennemføringer

Arbejds­gang trin for trin

1. Kortlæg utæthederne. Brug røgpen, røgampul eller termisk kamera. Et radonsporingskit før og efter tætningsarbejdet dokumenterer effekten.
2. Rens og forbered overfladen. Slib løse partikler væk, støvsug grundigt, og afrengør med affedter, så fugemassen får optimalt fæste.
3. Udfyld revnerne.
   • Smalle revner (< 5 mm) fyldes direkte med elastisk fuge fra fugepistol.
   • Bredere revner slibes op til V-profil og primes, før epoxy-mørtel presses i.
4. Forsegl rør og kabler. Skub først en egnet bøsning eller manchet på, og afslut med elastisk fuge hele vejen rundt.
5. Kontroller tætningen, når massen er hærdet. Føl efter træk eller gentag røgpentest. Supplér hvor der stadig “suger”.

Gode råd fra fagfolk

• Lad aldrig huset stå i undertryk mens du arbejder; sluk mekaniske udsug, så fugens indre ikke “suges” ud.
• Temperaturer under 10 °C kan hæmme hærdningen markant – planlæg arbejdet forår/sommer eller brug byggetelt/varme.
• Revner som følger sætningsskader kan bevæge sig igen. Brug altid en elastisk fugemasse med høj bevægelsesoptagelse (≥25 %).
• Har du gulvvarmeslanger i dækket, så find og mærk deres forløb, før du fræser eller borer i betonen.

Hvornår er tætning nok?

Er radonniveauet moderat (100-200 Bq/m³) kan grundig tætning alene ofte få dig under de anbefalede 100 Bq/m³. Ligger du væsentligt højere, vil tætning stadig være et nødvendigt første skridt, men du bør kombinere med ventilation eller radonsug for at nå målet.

Prisniveau: 1.000-3.000 kr. i materialer for et typisk parcelhus, hvis du gør det selv – væsentlig mindre end de øvrige metoder i denne guide.

Selv om tætning kan virke beskedent, er det ofte den mest omkostnings­effektive måde at reducere radon – og den forbedrer samtidig fugt- og skadedyrs­modstanden i hele konstruktionen.

Forbedret ventilation i boligen og kælder/krybekælder

At øge luftskiftet er en af de hurtigste måder at få radonkoncentrationen ned, fordi gassen fortyndes og føres bort, før den når at ophobe sig. Nedenfor gennemgås de mest anvendte ventilationsgreb – både i beboelsesrum, kælder og krybekælder – samt de faldgruber, der er værd at kende.

1. Kontrolleret udluftning og spalteventiler

• Spalteventiler i vinduer og ydervægge giver et lavt, men konstant grundluftskifte hele døgnet. Vælg modeller med regulerbar åbning, så du kan tilpasse mængden til årstiden.
• Kortvarig, intensiv udluftning (5-10 minutter med gennemtræk to-tre gange dagligt) udskifter store luftmængder uden at nedkøle konstruktionerne markant.
• Fordele: Billig installation, ingen driftomkostninger, næsten ingen vedligehold.
• Ulemper: Effekt afhænger af vind / temperatur / brugeradfærd og kan skabe let undertryk, hvis udsugning er større end tilluften.

2. Mekanisk udsugning i vådrum og kælder

1. Badeværelser & køkken:
   Indsæt fugtstyrede eller tidsstyrede udsugningsventilatorer. Sørg for friskluftindtag via dørspalter eller spalteventiler, så der ikke skabes et permanent undertryk mod terrænet.
2. Kælderum:
   En dedikeret udsugningskanal med lav-energiventilator (EC-motor) kan holde luften i kælderen lidt over tryk i forhold til jorden, hvis der samtidig tilføres styret tilluft gennem ventiler i ydervæggen.

3. Målrettet ventilation af krybekælder

Radon, fugt og lugt kan ophobes under gulvet. En kombination af disse tiltag sikrer et sundere fundament:

• Monter ventilationsriste diagonalt mod hinanden, så vinden kan „feje” hulrummet igennem.
• Etabler lavtryksventilator (crawl-space fan) med udblæsning til det fri; blæs ikke kælderluften op i boligen!
• Overvåg temperatur/fugt og kør blæseren, når udendørsluften er relativt tør (eller styr efter CO₂/radon-sensor).

4. Indregulering – Undgå undertryk mod jorden

Når der fjernes mere luft, end der tilføres, falder indendørstrykket. Dermed suges jordluft ind gennem mikrosprækker i gulv/fundament – præcis dét vi vil undgå. Følg derfor disse retningslinjer:

• Sørg altid for balanceret eller let positivt tryk i opholdsrum.
• Mål trykforholdet (± 2 Pa er typisk acceptabelt) med en simpel differenstryksensor eller via ventilationsanlæggets styring.
• Foretag justeringer efter radonmålinger (mindst 60 dages sporfilm) både før og efter ændringerne.

5. Fordele og begrænsninger

• Fordele: Lave anlægsomkostninger, kan kombineres med komfort- / fugtkontrol, ingen indgreb i konstruktioner.
• Begrænsninger: Virker bedst ved moderat radonniveau (< 200 Bq/m³). Ved høje koncentrationer skal løsningen ofte suppleres med radonsug eller membran. Desuden stiger varme- og elforbruget ved hyppigere luftskifte.

6. Drift og vedligehold

Spalteventiler: Rens for støv én gang om året.
Ventilatorer: Tjek lejer og rengør skovlehjul hver 2.-3. år; udskift filter, hvis der indgår filterkasse.
Sensorer/styreenheder: Kontrollér kalibrering og batterier årligt.

Med korrekt dimensionering, balance mellem tilluft og udsugning samt løbende tilsyn kan forbedret ventilation reducere radonkoncentrationen med 20-50 % og samtidig give et friskere indeklima – et fornuftigt første skridt, før de mere invasive metoder bringes i spil.

Balanceret ventilation med varmegenvinding og let overtryk

Et balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding (HRV) tilfører frisk, filtreret udeluft og suger brugt indeluft ud i et næsten 1-til-1-forhold. Ved bevidst at indstille tilluftsmængden en anelse højere end udsugningen (typisk 5-10 %), skabes et svagt overtryk i boligens opholdsrum. Det betyder, at luften søger ud gennem små utætheder i stedet for ind – og dermed hindrer radongas i at trænge op fra jorden gennem revner og samlinger.

Sådan virker systemet

• Den kolde udeluft passerer en varmeveksler, hvor den opvarmes af den afgående indeluft. Dermed begrænses varmetabet til 10-15 %.
• Friskluften fordeles til soveværelser og stuer, mens udsugningen sker fra køkken, bad og bryggers.
• Et indbygget filter fjerner pollen, støv og insekter – en kærkommen sidegevinst for indeklimaet.

Planlægning og projektering

Anlægget skal dimensioneres til husets volumen, tætheden af klimaskærmen og det ønskede luftskifte (typisk 0,3-0,5 h^-1). Vælg en certificeret installatør, som kan:

1. Udføre kanalføring med korte, glatte rør og lydsluser, så støj undgås.
2. Tætne alle samlinger luft- og radontæt.
3. Indregulere anlægget, så der altid er let tilluftoverskud – også ved skiftende udetemperaturer.

Drift og vedligehold

• Skift filtre 1-2 gange årligt; tilsmudsede filtre kan skabe undertryk og øge radonindtrængningen.
• Hold øje med strømforbruget; nyere EC-motorer bruger ofte under 40 W i normaldrift.
• Lyt efter mislyde og rens ventiler for støv, så luftfordelingen forbliver korrekt.

Fordele

• Stabil radonreduktion hele året: Balanceret ventilation er uafhængig af vejret og holder koncentrationen nede selv ved frost og stillestående sommervejr.
• Bedre luftkvalitet: Kontinuerlig udluftning fjerner fugt, CO₂, VOC og lugte.
• Energibesparelse: Varmegenvinding giver op til 80-90 % varmegenvinding sammenlignet med traditionel udsugning.
• Komfort: Ingen træk fra åbne vinduer og jævn temperaturfordeling.

Ulemper og faldgruber

• Investeringsomkostning på 60.000-120.000 kr. afhængigt af boligstørrelse og kanalføring.
• Kræver tæt bygning; store utætheder vil udligne overtrykket og reducere effekten.
• Forkert indregulering kan give undertryk og forværre radonproblemet – få altid foretaget radonmålinger efter idriftsættelse.
• Regelmæssig service er nødvendig for at opretholde effektivitet og garantere lavt støjniveau.

Balanceret ventilation er dermed en helhedsorienteret løsning, der kombinerer radonsikring med et sundt indeklima. Den kan stå alene ved moderate radonniveauer eller kombineres med tætning af revner og radonsug ved meget høje koncentrationer.

Radonsug/radonbrønd under terrændæk

Et radonsug eller en radonbrønd er den mest direkte – og ofte mest effektive – metode til at sikre ældre huse med meget høje radonkoncentrationer. Princippet er enkelt: En ventilator skaber et undertryk i jorden under terrændækket, så radonholdig jordluft suges ud og bortledes, før den kan trænge ind gennem revner og utætheder.

Sådan fungerer løsningen

• Radonsug: En eller flere horisontale sugepunkter (Ø75-110 mm rør) bores gennem gulvet. Rørene samles i en lydisoleret kanal, hvorfra en ventilator fører luftstrømmen til det fri – typisk over tag.
• Radonbrønd: En vertikal brønd (Ø200-315 mm) graves eller kernebores ned i kapillarbrydende lag under gulvet, så et større volumen jordluft kan opsamles fra ét centralt punkt. Brønden forbindes til ventilatoren med et kort rørtræk.

Trin for trin – Fra projektering til drift

1. Forundersøgelse: Måling af radonniveau, inspektion af terrændæk og vurdering af rørføringsveje. Det afgør, om et eller flere sugepunkter er nødvendige.
2. Kerneboring og etablering: Hul(er) bores i betonen, og rør monteres med elastiske manchetter for lufttæt overgang. Vibrations- og støjdæmpende ophæng anbefales.
3. Ventilatorvalg: Lavenergi-EC-ventilatorer giver stabilt undertryk (typisk 10-40 Pa) med lavt strømforbrug. Placér den på loft eller i udhus for at minimere støj i boligen.
4. Afgasning: Udløbet føres mindst 0,4 m over tagryg eller 1 m fra vinduer og ventilationsindtag, så radon ikke recirkuleres.
5. Indregulering: Manometer eller datalogger sikrer korrekt undertryk. For højt sug kan skabe træk og øget energiforbrug – for lavt sug giver utilstrækkelig effekt.

Fordele

• Kan reducere radon med 70-95 % – selv i huse med >400 Bq/m³.
• Virker uafhængigt af beboernes adfærd samt årstid.
• Kan kombineres med andre tiltag (fuger, ventilation) for ekstra sikkerhed.

Udfordringer og opmærksomhedspunkter

• Byggetekniske indgreb: Kerneboring og rørgennemføringer kræver fagkyndighed og kan medføre støv, støj og kortvarig driftpausing af boligen.
• Driftsudgifter: Ventilatorens elforbrug (typisk 50-150 kWh/år) samt udskiftning af motorlejer hvert 5-10 år.
• Lyd & vibration: Brug fleksible lyddæmpere og gummikoblinger for at undgå resonans i gulvet.
• Kondens: Isoler udsugningsrøret i kolde zoner og monter kondensudløb, så fugt ikke løber tilbage i systemet.
• Løbende kontrol: Gentag radonmålinger hvert 2-3 år og kontrollér manometeret jævnligt – faldende undertryk kan indikere stoppede rør eller defekt ventilator.

Et radonsug eller en radonbrønd koster typisk 25.000-45.000 kr. afhængigt af husets størrelse, rørføring og behov for flere sugepunkter. Prisen kan synes høj, men er ofte den mest kost­effektive løsning ved meget forhøjede radonniveauer, fordi den angriber problemet direkte under gulvet.

Overvej altid at lade en autoriseret VVS- eller kloakmester med radonerfaring stå for arbejdet – korrekt dimensionering og indregulering er afgørende for en stabil og energieffektiv drift, der holder radon ude af boligen mange år frem.

Radonmembran og forbedret terrændæk ved gulvrenovering

En radonmembran er den mest langsigtede og tætte måde at sikre en eksisterende bolig på, men den kræver, at man alligevel står over for at bryde gulvet op – fx ved etablering af gulvvarme, nyt beton­gulv eller udskiftning af fugtigt terrændæk.

Typisk opbygning af et nyt terrændæk med radonsikring

1. Udgravning og oprydning
   Fjern det gamle betondæk, isolering og evt. forurenet jord. Udgrav til frostfri dybde og få plads til ny opbygning.
2. Planering og komprimering
   Indbyg et bæredygtigt sand-/gruslag, som komprimeres omhyggeligt.
3. Kapillarbrydende lag
   100-150 mm vasket singels (alternativt LECA) modvirker opstigende fugt og giver plads til evt. radondræn.
4. Radondræn og forsleeve til radonsug (valgfrit)
   Læg drænslange eller Ø110 mm rør i singellaget og før det ud til teknikskakt, hvis du senere vil kunne koble en ventilator til.
5. Finpudsende beton (blinding)
   Et 30-50 mm lag svindarmeret beton giver plant underlag og beskytter membranen mod skarpe sten.
6. Radonmembran
   • 0,4-0,6 mm PE eller specialmembran
   • Overlap minimum 150 mm
   • Samlinger tapes med radontape / svejses
   • Foldes 100 mm op ad alle vægge og klemmes med radonbånd
   • Gennemføringer (rør, el, afløb) forsynes med radonmanchetter.
7. Varme- og trykfordelingslag
   Isolering (EPS/XPS), evt. gulvvarmeslanger og afsluttende beton- eller anhydritpudslag.
8. Slidlag/gulvbelægning
   Fliser, trægulv eller andet efter ønske.

Vigtige detaljer for en lufttæt løsning

• Kontinuitet: Membranen skal være fuldt sammenhængende hele vejen hen over gulv og op ad vægge.
• Perforeringskontrol: Undgå unødvendige gennemføringer. Saml ledninger i få, store bøsninger frem for mange små.
• Kantforsegling: Pres en klemliste eller radonbånd fast mod væggen, før gulvet støbes, så membranen ikke glider.
• Kvalitetskontrol: Gennemfør røgtest/trykprøvning før næste lag lægges, så utætheder kan udbedres.

Fordele og ulemper

Fordele	Ulemper
• Meget høj radonreduktion (ofte >90 %) • Fugt- og kuldebroer elimineres samtidigt • Vedligeholdelsesfri når den er indstøbt • Mulighed for at integrere radonsug fra starten	• Kræver fuld udskiftning af gulvet • Støj, støv og midlertidig genhusning kan være nødvendigt • Materialer + entreprenørarbejde er dyrt • Svært at eftertætte, når konstruktionen er lukket

Prisindikation

Prisen varierer meget afhængigt af husets størrelse, udgravningsdybde og omfanget af tilvalg (fx gulvvarme). Som tommelfingerregel:

• Materialer: 100-150 kr./m² for membran, tape og manchetter.
• Totalentreprise: 1.500-3.000 kr./m² for komplet nyt terrændæk inkl. udgravning, isolering og nyt gulv.

Indhent altid flere tilbud og bed om dokumentation for, at entreprenøren har erfaring med radonsikring.

Tip:

Hvis du alligevel installerer nye afløb eller gulvvarme, så tilføj et “radonsug-studs” (et lodret rør ud til loft/tag) i kapillarbrydelaget. Skulle målinger vise forhøjede niveauer senere, kan du hurtigt koble en ventilator på uden at bryde gulvet op igen.