Drømmer du om at forvandle det trætte parcelhus til et moderne hjem med lav varmeregning og lækre materialer – men frygter regningen? Mange boligejere kaster sig ud i en totalrenovering med kriller i maven og ender med at tømme opsparingen hurtigere, end væggene kan males. Hvor dyrt bliver det egentlig pr. m², hvornår kan det bedre betale sig at rive ned og bygge nyt, og hvordan undgår du de berygtede ekstraregninger?

I denne guide fra brt.dk – Bolig, Renovering & Tips går vi bag tallene og giver dig:

• Realistiske m²-priser for totalrenovering i 2026 – inkl. de poster, alle glemmer
• To skarpe priseksempler, hvor nybyg viser sig billigere end renovering – og hvornår regnestykket tipper den anden vej
• En tjekliste over skjulte faldgruber (+ hvor du sætter ind for at undgå dem)
• Smarte sparetips, der giver mest komfort for pengene – uden at gå på kompromis med kvaliteten
• Fakta om energi, drift og videresalgsværdi, så du regner hele økonomien igennem – ikke kun håndværkerregningen

Resultatet? Du står bedre rustet til at afgøre, om du skal renovere, bygge nyt – eller gemme tegnebogen lidt endnu. Læn dig tilbage, og lad os spænde livremmen, før vi tager hul på totalrenoveringens sande pris.

Hvad koster en totalrenovering i dag? Realistiske m2-priser og hvad der indgår

Ingen to totalrenoveringer er ens, men du kan få et fingerpeg om budgettet ved at regne i kr./m² – og ved at vide præcis, hvad der gemmer sig bag tallene.

1. Helhedsrenovering: 18.000-22.000 kr./m2

Bolius’ seneste økonomi­gennemgang (kilde) sætter en fuld istandsættelse til ca. 18.000 kr./m². Tallene dækker normalt:

• Udskiftning/fornyelse af el- og VVS-installationer
• Nye vinduer og døre samt efterisolering af ydervægge, loft og evt. gulv
• Nyt tagdækning + undertag inkl. kviste/tagvinduer
• Komplet opgradering af køkken og 1-2 badeværelser
• Ændret rumfordeling (nedrivning af vægge, nye skillevægge, styrkelse af bjælker)
• Eventuelt omfangsdræn, kælder­isolering og fugtsikring

Har huset komplicerede konstruktioner, frednings­hensyn, niveau­frie overgange eller vanskelige adgangs­forhold, stiger prisen typisk til 20-22.000 kr./m².

2. Installationstunge rum trækker gennemsnittet op

• Badeværelse: 180.000-220.000 kr. er ikke usædvanligt, når alt fra vådrumsmembran til armaturer og klinker tæller med.
• Køkken: 150.000-300.000 kr. afhængigt af hvidevarer, bordplader og snedkerløsninger.
• Almindeligt værelse: 15.000-25.000 kr. (nyt gulv, gips på vægge/loft, el-punkter, radiator eller gulvvarme).

3. Poster der ofte mangler i excelfilen

• Rådgiverhonorarer: Arkitekt, ingeniør og evt. energikonsulent – regn med 8-12 % af entreprisesummen.
• Myndighedsgebyrer: Byggetilladelse, statiske beregninger, KGLI-indberetning mv.
• Midlertidig genhusning & opbevaring: Sæt husleje­udgift og depotrum på budgetlinjen.
• Affaldshåndtering: Container­leje, sortering og gebyrer – især dyrt ved beton, tegl og farligt affald.
• Miljøsanering: Asbest, PCB eller bly kan udløse prøveudtagning og special­entreprenør.

4. Husk 10-20 % i uforudset-pulje

Ældre huse gemmer på overraskelser: råd i spærene, skjulte fugt­lommer i kælderen eller aluminium-ledninger i væggene. En kontant buffer giver råderum til uforudsete fund, uden at du må skære i den ønskede finish.

5. Lokale priser og tidens konjunkturer

Arbejds­lønnen varierer kraftigt fra Lolland til Nordsjælland, og 2026-priser påvirkes af:

• Håndværker­mangel eller over­kapacitet
• Transport og adgang (trappeopgange, smalle villaveje, ingen parkerings­plads)
• Materiale­priser og valutaudsving

Tip: Jo mere detaljeret dit tegnings- og udbuds­materiale er, desto mindre vil entreprenøren behøve at “prise usikkerhed” ind – og du mindsker risikoen for dyre ekstra­arbejder.

Konkrete priseksempler: Hvornår kan nybyg være billigere end renovering?

Hvornår giver det bedst mening at rive det gamle hus ned og bygge nyt – og hvornår kan en gennemgribende renovering stadig betale sig? Bolius har regnet på to konkrete projekter, som giver et sjældent indblik i den økonomiske virkelighed.

Vanløse: Klassisk 30’er-bungalow (64 m² + kælder)

• Scenarie 1 – Totalrenovering + ny tagetage: Samlet anlæg ca. 4,33 mio. kr.
• Scenarie 2 – Nedrivning + nybyg: Samlet anlæg ca. 4,10 mio. kr.
• Merpris for renovering: ca. 228.000 kr.
• Månedlig nettoydelse*: 22.378 kr./md. (renovering) mod 20.694 kr./md. (nybyg) – altså ≈ 1.700 kr./md. billigere at bygge nyt.
• Break-even: Renoveringsbudgettet skulle ned på ca. 13.300 kr./m² for at matche nybyg.

Lyngby: Murermestervilla fra 1932 (142 m²)

• Scenarie 1 – Totalrenovering: Ca. 3,3 mio. kr.
• Scenarie 2 – Nedrivning + nybyg inkl. rydning: Ca. 2,4 mio. kr.
• Merpris for renovering: ca. 900.000 kr.
• Månedlig nettoydelse*: 25.905 kr./md. (renovering) mod 21.235 kr./md. (nybyg) – nybyg er ≈ 4.670 kr./md. billigere.
• Break-even: Renoveringsprisen skulle ned på ca. 10.500 kr./m² for at kunne konkurrere med nybyg.

*Nettoydelsen inkluderer finansiering, varme og forventet vedligehold. Kilde: Bolius, 2022.

3 hurtige konklusioner til dit beslutningsgrundlag

1. Renovering er ikke altid den “billige” løsning. Når både drift og finansiering medregnes, kan nybyg ofte vinde på den månedlige ydelse – især i huse med store installationsbehov og middel lavt boligareal.
2. Tommelfingerregel for break-even: Ligger din totale renoveringspris over ≈ 11-14 t.kr./m², bør du få et sammenligneligt nybygs-tilbud med i kalkulen.
3. Lokale markedspriser kan vende regnestykket. Tjek salgspriser på Boligsiden og Boliga for toptunede ældre huse versus nye huse i dit område – så ser du straks, hvad køberne er villige til at betale for hver kategori.

Forbehold – Derfor skal du lave dit eget regnestykke

• Varmeforbrug er teoretisk beregnet – din adfærd og valg af varmekilde kan rykke tallene.
• Vedligehold antages ens i Bolius’ model. Vælger du f.eks. teglfacader eller træbeklædning, ændres posten.
• Individuelle løsninger koster håndværkertimer. Unikke snedkerdetaljer, specialvinduer m.m. kan skubbe renoveringsprisen yderligere op.

Brug derfor eksemplerne som pejlemærker – ikke som facit. Indhent altid flere konkrete tilbud på både renovering og eventuelt nybyg, og læg derefter dit eget totaløkonomiske regnestykke, inklusive en 10-20 % buffer til uforudsete udgifter.

Renovering vs. nedrivning/nybyg: økonomi, komfort og værdi – fordele og ulemper

En totalrenovering kan i nogle tilfælde bringe et ældre hus helt op på niveau med nybyg, men kun hvis du ser på langt mere end selve byggesummen får du det reelle svar på, hvad der bedst kan betale sig. Her er de centrale parametre sorteret efter, hvad der oftest tipper vægtskålen:

Parameter	Renovering	Nedrivning + nybyg
Direkte omkostninger	– Typisk 13-22.000 kr./m² for en helhedsrenovering* – Risiko for uforudsete ekstraregninger (10-20 % buffer anbefales) – Bevaringskrav eller komplicerede konstruktioner kan presse prisen yderligere	– Nedrivning 80-120.000 kr. (ekskl. miljøsanering) – Nybyg ca. 15.000 kr./m² for et halvandet plans typehus** – 18-20.000 kr./m² hvis detaljer skal matche en klassisk murmestervilla
Komfort og funktion	– Begrænset af eksisterende bærende vægge og grundplan – Ofte kompromis med lofthøjde, niveaufri adgang og plads til teknik – Muligt at opgradere til gulvvarme, men kræver dyre indgreb	– Fri disponering af rum, lys og orientering mod solen – Gulvvarme, ventilationsanlæg og moderne installationer fra start – Typisk bedre akustik og færre kuldebroer
Arkitektur og identitet	– Bevarer husets sjæl, håndstrøgne sten, buede gesimser, etableret have – Passer oftest bedre ind i kvarterets udtryk	– Frisk arkitektur tilpasset personlige ønsker – Kan virke fremmed i ældre villakvarterer, medmindre man betaler ekstra for klassiske detaljer
Drift & energi	– Ofte energimærke D/E efter renovering – Varmeregning kan ligge 15.000 kr./år højere end nybyg – Større vedligehold i takt med at huset ældes	– Energikrav for nybyg (A2015 eller bedre) giver varmeudgift ca. 3.900 kr./år*** – Minimal vedligehold de første 10-15 år
Videresalg & finansiering	– Karakterfyldt bolig kan trække visse købere – Højere varme/vedl. kan reducere lånerammen hos potentielle købere	– Lav drift giver køberne “råd” til at betale mere – Ifølge Bolius kan 15.000 kr./år i sparede driftsudgifter svare til ca. 350.000 kr. i større låne­mulighed
Klimaaftryk	– Genbrug af eksisterende konstruktioner bevarer indlejret CO₂ – Undgår byggeaffald (byggebranchen står for ~35 % af DK’s affald)	– Nybyg udleder mere CO₂ ved produktion af nye materialer – En del af emissionen kan dog indhentes over tid via lavt energiforbrug

*Helhedsrenovering inkl. el, VVS, tag, vinduer, efterisolering m.m. (Bolius 2022).
**Pris eksklusive grundkøb, haveanlæg og tilvalg.
***Eksempel: 140 m² A2015-hus med fjernvarme 0,75 kr./kWh (Energistyrelsen/Bolius).

Sådan vejer du fordele og ulemper op mod hinanden

• Sæt et loft for renoveringsprisen pr. m². Kan du holde dig under de ca. 10-13.000 kr./m², er renovering typisk konkurrencedygtig – ellers peger tallene mod nedrivning + ny.
• Vurder “uforudset-risikoen”. Jo ældre huset er (kælder, bindingsværk, skjulte installationer), desto større bør din buffer være – og jo mere attraktivt bliver et nyt, veldefineret byggeri.
• Indregn driften. Sammenlign de samlede månedlige boligudgifter (lån + varme + vedligehold). I Bolius’ Vanløse- og Lyngby-eksempler var nybyg 1.700-4.700 kr./md. billigere end renovering trods højere komfort.
• Overvej boligmarkedet lokalt. Tjek salgspriser for topistandsatte huse vs. nyopførte på Boligsiden og Boliga. Hvis købere i dit område betaler markant mere for “nyt”, kan nybyg-investeringen oftere tjenes hjem.
• Vær ærlig om følelser og arkitektur. Økonomi er vigtig, men hvis husets historie, materialekvalitet og unikke udtryk betyder meget for dig, kan renovering være det rigtige valg – også selv om regnearket siger andet. Omvendt kan et skræddersyet nybyg give præcis den planløsning og energieffektivitet, du drømmer om.

Konklusionen? Gør tallene konkrete for dit projekt – og lad både hjerte, pengepung og klima tælle med, før du beslutter om det gamle hus skal have nyt liv, eller om tiden er inde til at starte helt forfra.

Skjulte udgifter og faldgruber: Sådan undgår du budgetskred

Budgettet vælter sjældent på de ting, du allerede ved, du skal have udført – det er de uopdagede poster, der giver søvnløse nætter. Brug tjeklisten her som din “radar” for skjulte udgifter og lav en plan for at afdække, prissætte og styre dem, før håndværkerne går i gang.

1. Skjulte skader – Kig inden du river ned

• Typiske problemzoner: råd i spærene, sætningsrevner, fugtige kældervægge og utætte skjulte rør.
• Forebyggelse: Bestil destruktive forundersøgelser (prøvehuller i vægge, loft og gulv) + fugtmålinger og kamerainspektion af afløb, før endeligt budget låses.
• Hus­k: Hvis der opdages råd eller svamp i tagkonstruktionen, kan selve tagudskiftningen let stige 10-15 %.

2. Installationer & vådrum – De dyreste kvadratmeter

• Et badeværelse koster ofte omkring 200.000 kr. (kilde: Bolius 2022), mens et almindeligt værelse kan renoveres for 15-25.000 kr.
• Flytning af køkken/bad betyder nye faldstammer, føringsveje og eltavle – læg 30-50 % oven i prisen, hvis de skal rykkes.
• Sparetip: Bevar vådrum på deres nuværende placering, medmindre planløsningen absolut kræver noget andet.

3. Kælder- og terrænarbejder

• Omfangsdræn + udvendig kælderisolering: 2.000-3.000 kr./lbm. En standardvilla kan hurtigt komme op på 250-350.000 kr.
• Terrænregulering & nye trapper: Ofte overset i budgettet – indhent særskilt tilbud.

4. Affald & miljøsanering

• Asbest, PCB, bly-maling: Kræver prøver, analysecertifikater og special­håndtering. Typisk 1.500-2.500 kr./ton affald + tillæg for laboratorieprøver.
• Planlæg test i god tid; et sene­sanering-fund kan forsinke tidsplanen med uger og koste hundredtusinder.

5. Myndigheder & planforhold

• Kontakt kommunen tidligt om lokalplan, bebyggelsesprocent, servitutter, bevaringsværdi/fredning. Tilladelses­processen kan vare alt fra 4 uger til 6 måneder.
• Afklaring før projektering sparer både tegnestue­honorarer og omprojektering.

6. Midlertidig genhusning & byggepladslogistik

• Boligleje: 8-15.000 kr./md. afhængigt af område og størrelse.
• Opbevaring af møbler: 800-1.500 kr./md.
• Byggeplads: El, vand, skur, stillads og adgangsveje kan løbe op i 75-125.000 kr. på et års projekt.

7. Kontrakter & udbud – Din juridiske sikkerhedsline

• Lav detaljeret udbudsmateriale: beskrivelser, tegninger, mængdefortegnelse og kvalitetsniveau. Jo færre gråzoner, desto færre ekstraregninger.
• Brug betalingsplan knyttet til milepæle (råhus, lukning, installationer, færdig­melding) og aftal skriftligt, hvordan ekstraarbejder prissættes.
• Gennemgå kontrakten med byggesagkyndig eller advokat; små fejl i AB-forbruger-aftaler kan blive dyre.

8. Buffer & stop-go-beslutninger

• Læg 10-20 % uforudset-pulje i budgettet. Ved 2 mio. kr. betyder det 200-400.000 kr.
• Indbyg stop-go-porte efter åbning af tag, vægge og kælder: Sæt arbejdet på pause, når de skjulte forhold er afdækket, og revurder økonomien før næste etape.

Følger du tjeklisten, har du allerede taget luften ud af de mest almindelige budgetskred. Næste skridt er at omsætte listen til konkrete undersøgelser, tilbud og kontrakt-klausuler – så din totalrenovering bliver dyrere på papiret fra start, men billigere i virkeligheden.

Smarte sparetips: Sådan strækker du budgettet længst uden at gå på kompromis

En totalrenovering behøver ikke blive en økonomisk gyser. Med de rigtige greb kan du skære titusindvis af kroner af anlægsbudgettet – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Her er de mest effektive sparetips, du kan tage i brug allerede i planlægningsfasen.

1. Bevar placeringen af køkken og vådrum
   Hver gang du flytter faldstamme, afløb eller emhættekanel, ryger der hurtige tusindlapper. Ifølge Bolius koster et nyt badeværelse nemt omkring 200.000 kr., mens et almindeligt værelse kan nøjes med ca. 20.000 kr. (2022-tal). Hvis planløsningen kan bevares – eller kun justeres minimalt – undgår du dyre omlægninger af VVS, ventilation og el.
2. Læg pengene i klimaskærmen først
   Tag, isolering, vinduer og tæthed er din forsikring mod både varmetab og fugtskader. Et energimærke-hop kan ovenikøbet skæppe i kassen ved salg. Bolius viser, at en moderne A2015-bolig på 140 m² med fjernvarme kan opvarmes for ca. 3.900 kr./år, mens et D-mærket hus ligger omkring 18.900 kr./år – en årlig gevinst på ca. 15.000 kr. Sats derfor på tag, isolering og nye tætte vinduer, før du forelsker dig i italienske designfliser.
3. Vælg standardmål og hyldevarer
   Specialfremstillede vinduer, døre og unika-fliser ser flotte ud, men prisen følger med. Hold dig til standardmoduler, som kan leveres fra lager. Det giver lavere indkøbspris, kortere leveringstid og billigere reparationer senere, fordi reservedele er nemme at skaffe.
4. Planlæg støvende og destruktivt arbejde i én omgang
   Nedriv indervægge, fræs til el og skift gulvvarmeslanger, før maleren står klar. En gennemtænkt fasedeling betyder, at du kun skal have stillads, container og byggepladshegn op én gang – og undgår at betale for dobbelt rengøring.
5. Indhent mindst tre sammenlignelige tilbud – og forhandl
   Beskriv materialer, mængder og tidsplan så detaljeret som muligt. Når håndværkerne byder på identiske forudsætninger, bliver priserne konkurrenceudsatte, og du kan lettere spotte skjulte “ekstra med småt”. Brug eventuelt et skema, hvor du krydser af, hvem der har regnet stillads, affald og oprydning med.
6. Gør-det-selv med omtanke
   Spar lønkroner på sikre, ikke-kritiske opgaver: maling, nedtagning af ikke-bærende letvægge, bortkørsel af haveaffald eller montering af indvendige døre. Lad til gengæld vådrum, el og gas blive hos autoriserede fagfolk – forsikringsselskabet dækker ikke hjemmelavede fejl i disse installationer.
7. Genbrug og bevar sjælen
   Massive plankegulve kan ofte høvles og lakeres frem for at blive udskiftet. Gamle fyldningsdøre, beslag og radiatorskjulere kan renses og give huset den autenticitet, som nybyg sjældent rammer – og det koster en brøkdel af nye specialfremstillede løsninger.
8. Regn drift og gensalgsværdi ind fra start
   Hvis de 15.000 kr./år, du sparer på varmen ved at nå A-niveau, kapitaliseres i en salgspris (f.eks. 350.000 kr. ved 4 % forrentning), kan et dyrere, men energioptimeret vinduesvalg pludselig give positiv totaløkonomi. Brug Boligsiden eller Boliga til at sammenligne salgspriser for huse med forskelligt energimærke i dit område.

Summen af mange små valg gør forskellen mellem budgetløft og budgetskred. Sæt dig derfor et klart hierarki: Klimaskærm og installationer først, æstetik og “nice-to-have” bagefter – så strækker du pengene længst og står stærkere både under og efter projektet.

Energi, drift og vedligehold: Regn totaløkonomien igennem – ikke kun anlægsprisen

Et flot regneark over anlægsprisen gør sig godt, men den reelle økonomi afgøres i hverdagen, når varme, vedligehold og renter tikker ind på kontoen. Her er de nøgletal, Bolius har lagt til grund – og hvordan du kan bruge dem til at vurdere dit eget projekt.

1. Energiforbrug: 3.900 kr. Vs. 18.900 kr. Om året

Hus	Varmeudgift/år*	Energimærke	Bygningstype
Nybyg A2015, 140 m²	≈ 3.900 kr.	A	Fjernvarme
Ældre hus, totalrenoveret, 140 m²	≈ 18.900 kr.	D	Fjernvarme

*Forudsætning: fjernvarmepris 0,75 kr./kWh (Energistyrelsen/Bolius 2022). Dit lokale varmeværk kan ligge både højere og lavere.

• Den årlige forskel er ca. 15.000 kr.. Det svarer til godt 1.200 kr./md. – penge banken ellers kunne have finansieret 300-350.000 kr. af boliglånet for.
• Reel besparelse afhænger af adfærd (temperatur, udluftning, ferieindstilling) og fremtidige energipriser.
• Jo ældre og mere utæt huset er, desto større effekt har investeringer i klimaskærm (vinduer, isolering, tæthed).

2. Vedligehold: Op til 20.000 kr./år – Men ikke hvert år

Et ældre hus, der ikke er gennemrenoveret, kan nemt koste 10.000-20.000 kr./år i løbende reparationer: maling af træværk, mindre fuger, tagreparationer, service på fyr mv.

• Når du totalrenoverer (nyt tag, vinduer, installationer), falder det tal typisk ned mod nybygningsniveau de første 10-15 år – hvis kvaliteten er høj og garantierne overholdes.
• Vælg materialer med lavt vedligehold (fibercement, komposittræ, klinkbeklædning) de steder, hvor “charme” ikke er afgørende.
• Lav en 10-års vedligeholdelsesplan – det giver ro i budgettet og kan dokumentere ordentlig drift over for en fremtidig køber.

3. Nettoydelse: Nybyg kan være billigere hver måned

I både Vanløse- og Lyngby-eksemplet konkluderer Bolius, at nybyg bliver billigere pr. måned, fordi:

1. Selve anlægsprisen endte lavere (trods nedrivning).
2. Driften er markant lavere – både varme og vedligehold.

Højere komfort og bedre energimærke giver også adgang til grønne realkreditprodukter med lidt lavere rente flere steder.

4. Bæredygtighed & co2: Økonomi vs. Klima

• 20 % af Danmarks CO₂-udledning stammer fra byggeri, og byggeaffald udgør ca. 35 % af alt affald.
• Renovering genbruger den indlejrede energi i murværk, beton og træ og sparer nedrivningsaffald.
• Nybyg kræver til gengæld mindre energi i driften i hele husets levetid. Den samlede klimaeffekt afhænger derfor af bl.a. materialevalg, levetid og energikilde.

5. Markedsværdi: Kan lav drift hæve salgsprisen?

Bolius anslår, at én krone sparet på varme kan omsættes til ≈ 25 øre i merpris. En besparelse på 15.000 kr./år kan altså løfte salgsprisen omkring 350.000 kr. – hvis køberne er villige til at betale for det, og renteniveauet understøtter regnestykket.

Tjek derfor:

• Hvad topistandsatte huse med A-mærke sælges for på Boligsiden og Boliga.
• Hvilke energipriser ejendomsmæglerne regner med i dit område.
• Om lokale købere vægter “sjæl” højere end energimærke i praksis – det varierer fra kvarter til kvarter.

6. Sådan regner du din egen totaløkonomi

1. Indsaml varme- og vedligeholdelsesdata for både dit nuværende og det planlagte energiniveau (energimærkerapport, håndværkertilbud).
2. Beregn forskellen i årlig drift og divider den med 12 for at se månedlig effekt.
3. Træk eller læg differencen til din estimerede ydelse på boliglån/byggelån.
4. Test tre scenarier: optimistisk (lav energipris), basisscenarie (dagens pris) og stress-test (høj energipris).
5. Husk 10-20 % uforudset-pulje til både anlæg og drift – regnestykket skal holde, selv hvis varmeregningen stiger eller taget kræver uventet reparation om 12 år.

Bundlinjen: Kig længere ud end byggepladsskiltet. Den månedlige økonomi, komforten i hverdagen og klimaaftrykket over husets levetid afgør, om pengene er givet bedst ud på en totalrenovering eller et helt nyt hus.

Lovkrav, tilladelser og planlægning: Læg en sikker rute fra idé til indflytning

En velplanlagt totalrenovering starter længe før de første mursten fjernes. Jo tidligere du får styr på myndighedskrav, budget og tidsplan, desto færre dyre overraskelser får du undervejs.

1. Tag kommunen i hånden fra dag ét

• Lokalplan, servitutter og bevaringsværdi: Få en sagsbehandler til at svare på, om huset er bevaringsværdigt, om der er lokalplan eller tinglyste servitutter, der begrænser facadeændringer, tagkviste, nedrivning eller udvidelse af bebyggelsesprocenten.
• Tip: Send en præcis forespørgsel via kommunens byggesagsportal og bed om skriftligt svar – det er gratis og kan spare dig for både tid og gebyrer senere.

2. Byggetilladelse og den tunge dokumentation

• Bærende ændringer: Kræver statiske beregninger og kontrolplaner.
• Energiramme & BR18-krav: Ved større ombygninger skal du dokumentere at klimaskærm og installationer bringes op på et minimumsniveau. Nye vådrum skal leve op til SBi-anvisning 252.
• Brand og tilgængelighed: Selv mindre ændringer kan udløse krav til flugtveje, brandsikring af etageadskillelser og trappebredder.

3. Solidt projektmateriale = færre ekstraregninger

1. Byggeprogram: Dine behov, funktioner og budgetramme.
2. Skitseforslag: Arkitekt/ingeniør afklarer volumen og myndigheder.
3. Hovedprojekt & udbudslister: Detaljerede tegninger, materialebeskrivelser og mængder danner grundlag for sammenlignelige tilbud.
4. Kontrakter: Brug ABR 18 (rådgivere) og AB Forbruger (entreprenører). Indbyg betalingsplan efter milepæle.

4. Budget & finansiering: Husk 10-20 % buffer

• Indregn rådgivere, gebyrer, affald, sanering og midlertidig bolig.
• Planlæg likviditet efter entrepriseterminer – tal med banken om byggelån og hvordan lavere fremtidig drift kan forbedre belåningen.

5. Udbud og kvalitetssikring

• Indhent mindst tre gennemskuelige tilbud; samme tegninger, materialer og tidsplan.
• Kræv kvalitetssikringsplan og fotodokumentation, særligt for skjulte arbejder (vådrum, tagfod, isolering).
• Overvej uafhængigt tilsyn – ofte 1-2 % af entreprisesummen, men kan spare langt mere i fejl og mangler.

6. Tidsplan med stop-go-porte

Indlæg beslutningspunkter efter:

1. Nedrivning/stripning (tjek skjulte skader).
2. Åbning af tagkonstruktion/kældervægge (vurder behov for ekstraarbejder).
3. Før lukning af konstruktioner (uafhængigt tilsyn godkender).

7. Slutkontrol og drift

• Afleveringsforretning: Gennemgå huset sammen med entreprenøren, lav mangelliste og fasthold sidste rate.
• Drifts- og vedligeholdelsesmanualer: Kræv dem digitalt – de hjælper både dig og en fremtidig køber.
• 1-års gennemgang: Sæt datoen i kalenderen allerede ved kontraktindgåelse.

Kom i gang – Mini-tjeklisten

• Ring til kommunens byggesagsafdeling og få styr på lokalplan, bebyggelsesprocent og bevaringsværdi.
• Book en byggesagkyndig eller arkitekt til en indledende gennemgang.
• Udarbejd et foreløbigt budget inkl. 10-20 % uforudset.
• Indhent mindst tre tilbud på både rådgivning og hovedentreprise.
• Lav en realistisk tidsplan med stop-go-porte, og få den ind i kontrakten.