Du kender lugten af frisk træ, lyden af skruemaskiner og følelsen af at afhente dagens materialer i STARK klokken 06.15 skarpt. Men har du nogensinde stoppet op og spurgt dig selv: Hvem trækker egentlig i trådene bag Danmarks største professionelle byggemarked?

I denne artikel løfter vi det tunge dække af brædder og gipsplader, der skjuler ejerskabet, pengestrømmene – og ikke mindst magtbalancen – bag STARK. Vi zoomer ind på kapitalfondsverdenens maskinrum, hvor milliardhandler bliver besluttet over powerpoints og term sheets, og vi viser, hvordan netop de beslutninger kan påvirke din hverdag som håndværker, entreprenør eller projektleder.

Fra de første nordiske tømmerhandler til internationale opkøb i Tyskland og Storbritannien – og fra navne som Wolseley og Lone Star til den nuværende ejer CVC Capital Partners – tegner STARK Group i dag konturerne af en europæisk byggemastodont med ca. 18.500 ansatte og mere end 1.050 forretninger og distributionscentre.

Men hvad betyder det for priserne på skruerne i din kassevogn? For leveringssikkerheden, når taget skal lukkes før weekendens regn? Og for kvaliteten af de bæredygtighedscertifikater, dine bygherrer kræver?

Tag hænderne ud af arbejdshandskerne et øjeblik og læs med. Vi guider dig igennem:

• Den lynhurtige forklaring på, hvem der ejer STARK lige nu
• Hvordan koncernen er skruet sammen på tværs af Norden, Tyskland og UK
• Historien om de opsigtsvækkende opkøb og ejerskifter, der har formet STARK
• Kapitalfondes magtspil: bestyrelser, gearing og strategiplaner i praksis
• De konkrete konsekvenser for danske håndværkere: priser, udvalg, konkurrence og grøn omstilling

Klar til at finde ud af, hvem der reelt bestemmer over skruernes pris og bræddernes bredde? Så spænd værktøjsbæltet – vi går i dybden lige herunder.

Hvem ejer STARK i dag? Den korte forklaring

Den ultrakorte version: STARK-skiltet, du møder ved danske bygge­handlere, ejes ikke af den enkelte butik, men af STARK Group A/S. Siden juni 2021 har koncernen været kontrolleret af fonde rådgivet af CVC Capital Partners, og det gælder fortsat pr. januar 2026.

Det betyder, at STARK Danmark blot er ét datterselskab i en international kæde-struktur, hvor rettigheder, kapital og beslutningskraft ligger på koncernniveau. Hovedsædet for hele gruppen er placeret på Gammel Kongevej på Frederiksberg, mens den daglige drift i Danmark ledes lokalt.

• Geografisk rækkevidde: Koncernen driver byggemateriale­kæder i det meste af Nordeuropa samt Storbritannien.
• Nøgletal (seneste offentligt tilgængelige): cirka 18.500 ansatte og omkring 1.050 forretninger & distributionscentre på tværs af markederne.
• Markedsposition i Danmark: STARK omtales ofte som landets største professionelle byggemarked med særligt fokus på håndværkere, entreprenører og boligforeninger.

Kilde: Wikipedia-artiklen “Stark Group” (link). Artiklen markerer selv, at den mangler kildehenvisninger; dobbelttjek derfor nøgletal og ejerinformation i koncernens egne årsrapporter eller CVR-registret, hvis du har brug for fuld dokumentation.

Hvad er STARK Group egentlig? Koncernen bag det danske STARK — markeder, brands og omfang

STARK Group A/S er den internationale motor bag de blå-gule STARK-skilte, du møder i Danmark. Koncernen driver en række regionale byggemarkedskæder og grossister, der alle har én ting til fælles: fokus på professionelle kunder ­- lige fra mureren på hjørnet til entreprenøren med nationale rammeaftaler.

Gruppen er organiseret som et net af lokale brands, der hver især har deres historiske rødder og markedspositioner:

• STARK Danmark & Grønland
• Beijer Byggmaterial – Sverige
• Neumann Bygg – Norge
• STARK Finland
• STARK Deutschland – Tyskland
• STARK Österreich – Østrig
• STARK Building Materials UK – Storbritannien (bl.a. det tidligere Jewson-netværk)

Til sammen tæller koncernen ifølge de senest offentliggjorte tal cirka 18.500 medarbejdere fordelt på omkring 1.050 butikker og distributionscentre i Nordeuropa og Storbritannien. Det giver en kritisk masse, som koncernen kan omsætte til:

• Indkøbsstyrke: Større mængder giver bedre forhandlede priser med producenterne – også til gavn for danske håndværkere.
• Bredde i sortiment: Fra standard spærtræ til nicheprodukter med EPD’er; skalaen gør det økonomisk muligt at lagerføre mere.
• Logistik & leveringssikkerhed: Et tæt netværk af centrale lagre og last-mile-hubs minimerer spildtid på byggepladsen.
• Specialiseret rådgivning: Lokale eksperter trækker på koncernviden om fx BIM, bæredygtighed og produktdata.
• Finansielle services: Kontokreditter, rabatstrukturer og kundeklubber skræddersys til B2B-segmentet.

Forretningsmodellen er konsekvent B2B: Private gør-det-selv-kunder er velkomne i butikkerne, men hele set-uppet – åbningstider, lastbilramper, mængderabatter, rådgivnings­specialister – er designet til professionelle teams, der skal have materialer leveret i morgen kl. 7:00.

Oplysningerne ovenfor bygger på Wikipedia-artiklen om STARK Group. Artiklen markerer selv, at den mangler kildehenvisninger, så tjek altid koncernens egne årsrapporter og pressemeddelelser for de nyeste og mest præcise tal.

Ejerskabets historie: fra Wolseley/Ferguson til Lone Star (2017) og CVC (2021) — samt opkøbene, der ændrede spillet

STARKs nutidige ejerforhold giver først rigtig mening, når man ser på de sidste 20-25 års manøvrer i toppen af byggehandelsbranchen. Her er de vigtigste nedslag:

• Før 2017: Wolseley/Ferguson-æraen – fra nordiske tømmerhandler til DT Group
  De danske, svenske og finske forløbere til STARK blev i 1990’erne og 00’erne opkøbt og lagt ind under britiske Wolseley plc (i dag Ferguson plc). De samlede aktiviteter fik navnet DT Group. Formålet var at skabe en nordisk grossistgigant, der kunne øge indkøbsstyrken og strømline logistikken på tværs af grænserne.
• 2017: Salget til Lone Star Funds
  I juni 2017 meddelte Wolseley/Ferguson, at hele DT Group/STARK Group blev solgt til den amerikanske kapitalfond Lone Star Funds for ca. 1 mia. EUR.
  • Ferguson ville fokusere på sine kerneaktiviteter i Nordamerika.
  • Lone Star så mulighed for at effektivisere og konsolidere et fragmenteret nordeuropæisk marked.
  Perioden 2017-2021 bød på digitalisering, centraliseret indkøb og flere mindre opkøb i Tyskland og Norden.
• 2021: CVC Capital Partners tager over
  I marts 2021 annoncerede fonde rådgivet af CVC Capital Partners opkøbet af STARK Group fra Lone Star. Transaktionen vurderedes af finansmedier til omkring 2,5 mia. EUR – mere end en fordobling af værdi på fire år. CVC meldte straks ud, at de ville:
  • fremskynde paneuropæisk vækst,
  • prioritere større strategiske opkøb,
  • investere i grønne og digitale løsninger.
• 2023: “Game-changer” i Storbritannien
  December 2023 blev Saint-Gobains britiske byggehandelsaktiviteter – herunder kæden Jewson – formelt integreret i koncernen som STARK Building Materials UK. Handlen:
• tilføjede over 600 forretninger og knap 9.000 medarbejdere,
• fordoblede groft sagt koncernens britiske tilstedeværelse,
• placerede STARK Group blandt Europas absolut største professionelle byggehandlere.
• 2024-2025: Børsnotering eller nyt salg?
  Flere finansmedier har i perioden spekuleret i, om CVC vil exit’e via en børsnotering (IPO) eller et videre salg. Pr. januar 2026 er der dog ikke offentliggjort ændringer i ejerkontrollen – STARK Group ejes fortsat af fonde rådgivet af CVC Capital Partners.

Bemærk: Ejerskabstransaktioner kan ændre sig med kort varsel. Tjek altid seneste pressemeddelelser fra STARK Group, CVR-registreringer og anerkendte erhvervsmedier for opdateret status.

Kilde til generelt overblik: Wikipedia – “Stark Group”. Siden markerer selv manglende kildehenvisninger, så brug den som startpunkt og verificér detaljer i koncernens årsrapporter og børsmeddelelser.

Pengene og magten i praksis: bestyrelse, ledelse og finansiering under kapitalfondsejerskab

Kapitalfond + handelskoncern = klar rollefordeling
I et private-equity-ejet selskab som STARK Group er styringsmodellen næsten skabelonfast:

Bestyrelsen – Ejerens forlængede arm

• Flertallet af pladserne besættes af CVC-udpegede partnere og investerings­direktører.
• Nogle få uafhængige profiler – typisk brancheveteraner fra byggematerialer, logistik eller digital handel – tilføjes for specialiseret sparring og governance-credibility.
• Bestyrelsen godkender strategi, større opkøb, budgetter og finansiering. Den mødes oftest hvert kvartal – oftere ved M&A.

Direktionen – Daglig drift og eksekvering

• CEO (pt. ifølge selskabets hjemmeside Søren P. Olesen) står for den overordnede koncernretning.
• CFO styrer kapitalstruktur, gæld og rapportering; en nøglepost i PE-modellen.
• Regionale CEOs (Danmark, Tyskland, UK, m.fl.) oversætter koncernmål til lokale KPI’er.

Navne og titler kan skifte hurtigt – tjek altid de seneste oplysninger i CVR, årsrapport eller på starkgroup.dk. Wikipedia-artiklen (“Stark Group”) giver et overblik, men angiver selv mangel på kildehenvisninger.

Fire strategispor, der går igen i pe-ejede grossister

1. Skala & logistik­optimering
   Rationaliseret indkøb, fælles IT-platforme og centraliserede distributionscentre skaber lavere enhedsomkostninger.
2. Selektive opkøb
   STARK Groups seneste køb af Saint-Gobains britiske aktiviteter (2023) er skoleeksemplet: hurtig markeds­udvidelse og synergi på indkøb.
3. Pris- & sortimentsstyring
   Datadrevne rabat­modeller til proffkunder og bred dybde i sortimentet, så håndværkeren kan samle hele ordren ét sted.
4. Disciplineret kapital­allokering
   Hver krone skal give afkast – projekter, der ikke leverer ROI, lukkes hurtigt ned.

Finansierings­modellen – Hvorfor gearing er (lidt) højere

Parameter	Typisk PE-ejet	Typisk børsnoteret
Netto­gæld/EBITDA	4-6×	1-3×
Rente­margin	Højere – men forhandles ned vha. skala	Lavere
Ejertid	4-7 år	Uendelig

Den ekstra gæld (gearing) forstærker afkastet til kapitalfonden, når indtjeningen stiger – men gør samtidig koncernen følsom over for renter. STARK Groups størrelse (≈18.500 ansatte og 1.050 enheder) giver dog forhandlingskraft til at sikre lange, multilaterale lånefaciliteter hos banker og obligations­investorer.

Sådan mærker stark danmark koncernens beslutninger

• Investeringer i filialnettet – fx renovering af proff-drive-in, Click & Collect-zoner og sortiments­optimerede lagre.
• IT & kunde­systemer – fælles ERP og mobilapp til ordrestyring, som rulles ud i alle lande.
• Logistiske løfter – “leveret på byggepladsen før kl. 7” finansieret af centralt godkendte capex-budgetter til lastbiler, rute­planlægning og robotlager.
• Pris-politik – rabatter og bonusmodeller justeres efter fælles indkøbsaftaler, men forhandles fortsat lokalt med den enkelte håndværker eller entreprise.

Summen af det hele er, at pengene og magten koncentreres ét niveau højere oppe end den gennemsnitlige danske håndværker kan se – men effekten viser sig i hverdagen som bedre lagerdybde, hurtigere levering og et systematiseret prishierarki.

Hvad betyder ejerskabet for danske håndværkere og kunder? Priser, udvalg, konkurrence og bæredygtighed

For danske håndværkere er STARKs internationale ejerskab langt mere end en corporate fodnote. Det påvirker nemlig både prisskiltet på gipspladen, leveringshastigheden på tagspærene og dokumentationen, du skal bruge til bygherrens ESG-rapport. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste konsekvenser af, at STARK Danmark er en del af STARK Group A/S, som siden 2021 er kontrolleret af fonde rådgivet af CVC Capital Partners.

1) priser & indkøbskraft

• Stordriftsfordele: Med ca. 18.500 medarbejdere og godt 1.050 enheder i Nordeuropa og UK forhandler koncernen centralt med alt fra gips- til værktøjsleverandører. Det giver en indkøbsstyrke, som kan omsættes til skarpere nettopriser eller større rabattrapper i Danmark.
• Lokale markedsvilkår gælder stadig: Prisniveauet påvirkes af dansk konkurrence, logistikomkostninger og din egen forhandlingsposition (mængder, betalingsbetingelser, loyalitetsprogrammer osv.).
• Praktisk betydning: Har du en rammeaftale eller er medlem af STARK Proffklub, vil dine rabatter være kontraktbundne og kan ændres, hvis råvarepriser eller valutakurser rykker sig.

2) leveringssikkerhed & logistik

• Pan-europæisk netværk: Centrallagre i flere lande, dedikerede distributionscentre i Danmark og fælles IT-platforme giver STARK mulighed for at flytte varer fleksibelt efter efterspørgsel.
• Digital sporing: Koncernen investerer massivt i track-&-trace og E-handel, så du kan se lagerstatus og ETA’er i realtid.
• Konsekvens på pladsen: Jo mere stram tidsplan, jo vigtigere bliver en logistikpartner, der kan levere “next day” eller just-in-time. STARK markedsfører netop dette som sin kernekompetence.

3) konkurrencesituationen i danmark

• Direkte rivaler: Bygma, XL-BYG, Davidsen, Optimera m.fl. konkurrerer især om proff-segmentet. Silvan, jem & fix og Bauhaus henvender sig mere til gør-det-selv-kunder.
• Markedsdynamik: Et kapitalkraftigt STARK presser rivalerne til at matche services som projektkredit, onsite-containere, prefab-løsninger og digitale værktøjer.
• Håndværkerens fordel: Skarpere konkurrence giver flere kampagnetilbud og hurtigere innovation, men kan også flytte forhandlingsspillet fra lokal filial til centrale indkøbsportaler.

4) bæredygtighed & dokumentation

• Skala som løftestang: Koncernmæssige krav til FSC/PEFC, EPD’er og CO₂-data presser leverandørerne til at levere sporbare og certificerede varer hurtigere.
• Compliance-krav stiger: Større ordregivere – især staten og større entreprenører – kræver tinglyst dokumentation. STARK investerer i digitale certifikater og produkt-pas, så du kan hente beviserne med få klik.
• Udfordringen: Standardiserede krav kan skære specialleverandører fra, og indkøb kan blive mere “låst” til koncernens godkendte sortiment.

5) hverdagskonsekvenser for dig som håndværker

Plusser: Ét kundekonto-nummer giver adgang til 70+ danske forretninger, kreditfaciliteter, projektlevering fra fjernlagre og rådgivning om både BIM-datablade og fugtspærre.
Minusser: Beslutninger om sortiment, åbningstider og IT-systemer tages centralt; lokale filialer kan derfor få mindre råderum til specialbestillinger eller “gå-til-kassen-rabatter”.

Bemærk: Konkrete priser, rabatter og servicevilkår fastsættes altid lokalt og kan ændre sig med kort varsel. Oplysningerne i dette afsnit er baseret på offentligt tilgængelige kilder, herunder Wikipedia-artiklen “Stark Group” (link), som selv angiver mangel på kildehenvisninger. Dobbelttjek derfor altid med officielle pris- og kontraktdokumenter samt STARK Danmarks egne udmeldinger.